PÅ DANSK om heste genetik!
Ord forståelse
Gener : Et led i en DNA kode, der giver et bestemt finger aftryk af indformationer om hesten.
Kromosomer: en serie af gener der er permant sammen hængende og ikke ændres i deres form, de kommer altid parvist og giver altid 1 gen videre til afkom. Alle heste fødes med 32 fastliggende kromosom par.
Allele: Et alternativt (muteret) form af et gen, der dukker op det samme sted på et Kromosom.
Dominant: Et led i en DNA kode, der altid vil være overtrædende et ressesivt gen.(altså være det påvirkende synlige gen af de to)
Ressesivt: et gen der bliver skjult ( ikke synligt) hvis et dominerende gen i samme faktor er tilstede.
Homozygot: hesten er indehaver af 2 identiske gener, et fra hver af sine forældre, hesten kan være indehaver af mere end et sæt identiske gener fra forældrene og vil derfor være homyzygot for alle identiske sæt hver især.
Hetrozygot: Hesten er ikke indehaver af nogle identiske gener og det vil være tilfældigt hvilke gener den giver videre, kun påvirket af anden parten i parringen.
Geno typen: hestens faktiske genetiske farve og aftegn den er påvirket og bære af. altså den faktiske sande farve.
Fæno typen: Hestens synlige farve og aftegn.
Modifire: Et gen der påvirker hestens synlige udseene...feks Sty (sooty genet) der ligger en askeligende effekt over feks buckskinds heste og brune heste genneralt.
Dilution: Et gen der påvirker hestens basefarve, så hestens farve fortyndes i lysere retning. feks cream, dun, champange, pearl osv. som hos alle de andre gener er det også her muligt med mere end et sæt identiske gener koder, dette kaldes Dobbelt dilution og fortæller at hesten er indehaver og påvirket af mere end et sæt identiske gener. feks dun påvirket af pearl. cream og pearl. pearl og champange osv.
Points: Anden på henholdsvis man og hale, ben og øre,
Gener : Et led i en DNA kode, der giver et bestemt finger aftryk af indformationer om hesten.
Kromosomer: en serie af gener der er permant sammen hængende og ikke ændres i deres form, de kommer altid parvist og giver altid 1 gen videre til afkom. Alle heste fødes med 32 fastliggende kromosom par.
Allele: Et alternativt (muteret) form af et gen, der dukker op det samme sted på et Kromosom.
Dominant: Et led i en DNA kode, der altid vil være overtrædende et ressesivt gen.(altså være det påvirkende synlige gen af de to)
Ressesivt: et gen der bliver skjult ( ikke synligt) hvis et dominerende gen i samme faktor er tilstede.
Homozygot: hesten er indehaver af 2 identiske gener, et fra hver af sine forældre, hesten kan være indehaver af mere end et sæt identiske gener fra forældrene og vil derfor være homyzygot for alle identiske sæt hver især.
Hetrozygot: Hesten er ikke indehaver af nogle identiske gener og det vil være tilfældigt hvilke gener den giver videre, kun påvirket af anden parten i parringen.
Geno typen: hestens faktiske genetiske farve og aftegn den er påvirket og bære af. altså den faktiske sande farve.
Fæno typen: Hestens synlige farve og aftegn.
Modifire: Et gen der påvirker hestens synlige udseene...feks Sty (sooty genet) der ligger en askeligende effekt over feks buckskinds heste og brune heste genneralt.
Dilution: Et gen der påvirker hestens basefarve, så hestens farve fortyndes i lysere retning. feks cream, dun, champange, pearl osv. som hos alle de andre gener er det også her muligt med mere end et sæt identiske gener koder, dette kaldes Dobbelt dilution og fortæller at hesten er indehaver og påvirket af mere end et sæt identiske gener. feks dun påvirket af pearl. cream og pearl. pearl og champange osv.
Points: Anden på henholdsvis man og hale, ben og øre,
Genetik er en indviklet affærer og alt efter hvor i verden man får lavet sine farve koder vil navne og koder altid være forskellige, nogle har sågar flere navne for den samme farve og både koder og navne vil altid væksle alt efter forældredyrenes gener og hvilke racer der er tale om.
Selve farverne vil dog ALTID se identiske ud når synlig og derfor er Shetlænderen et rigtig godt eksempel for at vise hvordan de forskellige farver og nueancer ser ud.
Grunden til netop at Shetlænderen skiller sig så meget ud er at Shetlænderen er indehaver af gener for stort set ALLE farver verden over, der er nogle meget meget få farver og Nueancer de ikke er indehaver af og de vil også blive nævnt og vist her.
Mht feks mange af de farver som oftest siges er ikke eksisterende i en pågældene hesterace, skal det nævnes at selvom de siges værende ikke eksisterende i en heste race, er dette af den årsag at fareven eller aftegningen er så sjælden at chancen for at den dukker op er uhyr minimal. dette betyder dog ikke at det IKKE kan lade sig gører, men kun at fåtallet af individer der er indehaver af genet er så lille at de sjældent bliver opdaget eller avlet.
Af præcist samme årsag er det super vigtigt at sætte sig ind i genetikken hos netop shetlænderne, da de er multi genetiske og der stort set ikke er en stopknap for hvilke farver og aftegn de viser.
dette vil sige at, står man med en hest der er indehaver af en udsevanlig farve der ifølge gennemsnittet ikke eksistere i pågældene race, så betyder det ikke at hesten ikke er netop denne farve, det betyder kun at man har været uhyr heldig at den er dukket op.
Står man med et sådan individ, er det muligt at få gentestet hesten alligevel, fejlen i gen test ligger nemlig i at man nævner hvilekn race hesten er når man tester og dette bevirker at farver som er udsevanlige for pågældene race ikke bliver testet af genetikerne.
Derfor bør man ikke gen teste sin hest ved genforskere der vil kende racen på hesten, men bør få den testet ved fagfolk der istedet kun fokusere på selve genet i sig selv.
er det muligt kun at teste hesten ved genforskere (og det er det ofte sådan) der vil vide racen, er det vigtigt at sende prøverne til Mere end et sted. Feks ved eksperter inden for området, spicielt ved spicifikke farver bør man give sig den ekstre tjeneste at teste hesten hos flere genforskere med spiciale inden for det spicifikke felt af farver og aftegn en bare hos en standart genetiker.
feks kan der sendes en prøve til Animal genetik som er en allround genetisk forening der tester alle dyre farver men ikke spicialisere sig inden for bestemte farver og derfor kun kan lave en overordnet genkode, vil man teste for mere dybdegående indfo feks palino, champange vertioner (hvilke der er mange af) Pearl og cream variationer skal man finde en genetiker der feks spicialisere sig på dette område, her er testere af quarter, mustang osv gode da de netop har dybtegående kortlæggelser af disse og er førende inden for netop spicialfarver. en god ide er også at få testet igennem shetlænder forskere, da deres kode udvalg er ekseptionelt stort og deres udvalg af genkoder noget mere spicifik og præcist, netop fordi at shetlænderen er indehaver af abnormt udbredte genkoder og derfor mere dybtegående en mange andre racer.
Det kan dog hurtigt gå hen og blive en dyr affære at teste og skal man ikke feks avle spicial farver, kan man nøjes med en standart test, det samme gælder hvis man bare vil teste sin hest for sjov (feks en vallak). Avler man dog efter spicial farver er shetlænder genetikken altdominerende mht farver og kodevalg og man bør gøre sig selv den tjeneste at lære den at kende.
Som sagt er koderne og navne forskellige alt efter race og pågældende land der tester, man er derfor nød til også at kende til de forskellige koder og flere navne for pågældende farve ved dem man tester ved.
Selve farverne vil dog ALTID se identiske ud når synlig og derfor er Shetlænderen et rigtig godt eksempel for at vise hvordan de forskellige farver og nueancer ser ud.
Grunden til netop at Shetlænderen skiller sig så meget ud er at Shetlænderen er indehaver af gener for stort set ALLE farver verden over, der er nogle meget meget få farver og Nueancer de ikke er indehaver af og de vil også blive nævnt og vist her.
Mht feks mange af de farver som oftest siges er ikke eksisterende i en pågældene hesterace, skal det nævnes at selvom de siges værende ikke eksisterende i en heste race, er dette af den årsag at fareven eller aftegningen er så sjælden at chancen for at den dukker op er uhyr minimal. dette betyder dog ikke at det IKKE kan lade sig gører, men kun at fåtallet af individer der er indehaver af genet er så lille at de sjældent bliver opdaget eller avlet.
Af præcist samme årsag er det super vigtigt at sætte sig ind i genetikken hos netop shetlænderne, da de er multi genetiske og der stort set ikke er en stopknap for hvilke farver og aftegn de viser.
dette vil sige at, står man med en hest der er indehaver af en udsevanlig farve der ifølge gennemsnittet ikke eksistere i pågældene race, så betyder det ikke at hesten ikke er netop denne farve, det betyder kun at man har været uhyr heldig at den er dukket op.
Står man med et sådan individ, er det muligt at få gentestet hesten alligevel, fejlen i gen test ligger nemlig i at man nævner hvilekn race hesten er når man tester og dette bevirker at farver som er udsevanlige for pågældene race ikke bliver testet af genetikerne.
Derfor bør man ikke gen teste sin hest ved genforskere der vil kende racen på hesten, men bør få den testet ved fagfolk der istedet kun fokusere på selve genet i sig selv.
er det muligt kun at teste hesten ved genforskere (og det er det ofte sådan) der vil vide racen, er det vigtigt at sende prøverne til Mere end et sted. Feks ved eksperter inden for området, spicielt ved spicifikke farver bør man give sig den ekstre tjeneste at teste hesten hos flere genforskere med spiciale inden for det spicifikke felt af farver og aftegn en bare hos en standart genetiker.
feks kan der sendes en prøve til Animal genetik som er en allround genetisk forening der tester alle dyre farver men ikke spicialisere sig inden for bestemte farver og derfor kun kan lave en overordnet genkode, vil man teste for mere dybdegående indfo feks palino, champange vertioner (hvilke der er mange af) Pearl og cream variationer skal man finde en genetiker der feks spicialisere sig på dette område, her er testere af quarter, mustang osv gode da de netop har dybtegående kortlæggelser af disse og er førende inden for netop spicialfarver. en god ide er også at få testet igennem shetlænder forskere, da deres kode udvalg er ekseptionelt stort og deres udvalg af genkoder noget mere spicifik og præcist, netop fordi at shetlænderen er indehaver af abnormt udbredte genkoder og derfor mere dybtegående en mange andre racer.
Det kan dog hurtigt gå hen og blive en dyr affære at teste og skal man ikke feks avle spicial farver, kan man nøjes med en standart test, det samme gælder hvis man bare vil teste sin hest for sjov (feks en vallak). Avler man dog efter spicial farver er shetlænder genetikken altdominerende mht farver og kodevalg og man bør gøre sig selv den tjeneste at lære den at kende.
Som sagt er koderne og navne forskellige alt efter race og pågældende land der tester, man er derfor nød til også at kende til de forskellige koder og flere navne for pågældende farve ved dem man tester ved.
Gener og kromomeros
Generne styrer alle de biokemiske processer i kroppen.
De er lavet af DNA, der er lang streng af komponenter der danner en kode.
Denne kode læses og omsættes til proteiner der er med til at styre de biokemiske processer. Generne findes på kromosomerne.
Hesten har i alt 64 kromosomer - 32 par.
For hvert af disse par gælder at det ene kromosom kommer fra faderen og det andet fra moderen. Når hesten reproducerer sig, afgiver den altså et tilfældigt kromosom fra hver af de 32 par til sit afkom.
Denne halvering af forældredyrenes kromosomer og efterfølgende parring af kromosomer i afkommet ligger altså til grund for genernes vej gennem generationer og populationer, og ligger også til grund for variationen mellem forældredyr og afkom idet kombinatioenen af gener ændres i hver generation. Locus/Loci og alleler
Et locus, eller loci i flertal, er en specifik plads på et givent kromosom.
Man kan kalde det et gens adresse.
Ofte opkaldes genet efter dets locus navn.
Begge kromosomer i et par har identiske loci, der er placeret i samme sekvens på kromosomet.
Locus bruges derfor ofte som betegnelsen for en specifik placering på begge kromosomer i et par.
Når et gen findes i mere end en version, kaldes de forskellige versioner for alleler.
Et gens alleler er altid placeret i samme locus, men idet hvert kromosom kun kan have en allel, har et individ altså altid maksimalt 2 alleler i et locus.
En allel fra moderen og en allel fra faderen. (også kaldet Dobbelt delution)
Det er kun den ene af disse to alleler der gives videre til et afkom, og ved hvert afkom er det 50/50 om det er den ene eller den anden allel der nedarves. (one delution)
Genotype vs. fænotype
I de mange forskellige loci der styrer hestens farver, findes altså forskellige sammensætninger af alleler hos de forskellige individer.
Det er denne store mænge alleliske kombinationer der resulterer i den store variation af farver vi observerer hos heste.
Den specifikke kombination af alleler hos et individ kaldes genotypen.
Fænotypen er det man kan se med det blotte øje, i dette tilfælde vil der være tale om hestens farve som man ser den.
Fænotypen kan fortælle noget om genotypen, men kan ikke afsløre denne til fulde.
Kender man dog genotypen, kan man med sikkerhed udtale sig om hestens fænotype.
Det er hestens genotype der ligger til grund for fænotypen. Homozygot vs. heterozygot
Når de to alleler i et locus er identiske, siger man at hestens er homozygot for den pågældende allel.
Er de to alleler derimod forskellige er hesten heterozygot.
Dette har stor betydning når vi kigger på allelernes indbyrdes forhold og interaktioner.
Dominant vs. Recessiv
Man siger at en allel enten kan være recessiv eller dominant.
For de recessive alleler (eller gener) gælder at allelen skal være til stede i dobbelt dosis før de kan udtrykkes fænotypisk.
Altså skal hesten være homozygot for det pågældende gen før farven kommer til udtryk. (Se eks. under røde heste for et eksempel på en recessiv allel)
For de dominante alleler derimod, gælder at de kommer til udtryk fænotypisk i både enkelt eller dobbelt dosis.
Altså kommer farven, styret af dominante alleler, til ydtryk både hos heste der er homozygote eller heterozygote for den pågældende allel.
Altså både hos heste der har en og heste der har to kopier af den pågældende dominate allel. (Se eks. under Dun eller skimmel for eksempler på dominante alleler)
Hos heterozygoten maskerer den dominante allel altså effekten af den recessive allel.
Det er også derfor at farver der styres af recessive alleler pludselig kan dukke op ud af ingenting, idet de recessive alleler kan bæres skjult af de dminante alleler i flere generationer.
Eks. kan to sorte heste få et rødt afkom idet de røde recessive alleler kan bæres skjult hos de sorte heste.
Dominante alleler kan ikke på samme måde bæres skjult, og kan derfor ikke springe generationer over.
Når man opskriver hestens genotype bruger man en række bogstaver eller forkortelser der står for de forskellige gener eller loci.
Her skriver man oftest de dominante alleler med store bogstaver og de recessive alleler med små bogstaver. Eks. A/a eller A/A eller a/a, hvor a/a og A/A begge er homozygote i locus A og A/a er heterozygot. Inkomplet dominans
Nogle alleler er det man kalder inkomplet dominante.
Her vil hhv. 0, 1 og 2 doser af den pågældende allel, alle resultere i forskellige fænotyper.
Her er altså i modsætning til de rent dominante alleler tale om 3 forskellige fænotyper istedet for to.
Et godt eksempel er creme genet.
Ser vi eks. på en hest med rød grundfarve, vil 0 doser af creme genet give en rød hest, 1 dosis vil give en palomino farvet hest og 2 doser vil give en cremello farvet hest.
Her øges effekten af genet altså når begge alleler er til stede, og hestens grundfarve fortyndes yderligere i forhold til når kun den ene allel er til stede hos heterozygoten.
Epistasi
Epistasi er en form for interaktion mellem generne, hvor et locus kan maskere effekten af et andet locus.
I modsætning til relationen mellem dominante og recessive alleler hvor en allel maskerer en anden i det samme locus, er der altså her tale om to eller flere forskellige gener hvor det ene kan maskere effekten af de andre. Et gen der maskerer et andet gen kaldes for epistatisk og et gen der maskeres af et andet kaldes hypostatisk.
Hypostatiske gener kan derfor dukke op ud af det blå, ligesom de recessive gener.
Pigment
Der findes hos alle pattedyr kun to typer pigment.
Det ene er pheomelanin, ogå kaldet det røde pigment.
Det genererer farver fra mørk rødbrun til gul.
Det andet pigment, eumelanin, også kaldet det sorte pigment,
danner farver rangerende fra kulsort til blågrå.
Eumelanin (sort pigment) kan hos ganske få heste give en chokolade brun farve, men disse heste er meget sjældne.
Denne chokoladebrune farve er nok bedst kendt fra den brune labarador.
Meget mørk pheomelanin kan forveksles med den chokoladebrune eumelanin, men er betydelig mere almindelig end den chokoladefarvede eumelanin.
Hvide hår skyldes ikke hvidt pigment, men derimod en mangel på pigment.
Pigmentet dannes i nogle celler der kaldes melanocytter.
Disse melanocytter overfører herefter pigmentet til de celler der bliver til hud og hår.
Hver enkel melanocyt kan danne enten eumelanin eller pheomelanin, aldrig begge dele.
Hvilket af de to typer pigment der dannes, bestemmes af nogle receptorer i cellernes overflade. Disse receptorer fungrer som tænd/sluk knapper.
De kan aktiveres af melanocyt stimulerende hormon hvorved de danner eumelanin.
Hvis receptorerne eks. er defekte eller blokerede eller hvis der ikke er noget melanocyt stimulerende hormon til stede, bliver receptorerne ikke aktiveret og melanocytten danner istedet pheomelanin.
Dannelsesprocessen inde i melanocytten er også vigtig idet også denne kan influeres og påvirke pigmentet.
Nogle trin i dannelsesprocessen er fælles for eumelanin og pheomelanin og andre er specifikke for det enekelte pigment.
Det er derfor at nogle gener kun har indflydelse på det ene af de to pigmenttyper, afhængig af hvor i dannelsesprocessen de udfører deres effekt.
Pigmenterne overføres fra melanocytterne til hår- hudceller via melanosomer.
Pakningen og distributionen af disse små "pigment-pakker" kan påvirkes af visse geners funktion hvorved det enekelte pigments resulterende farve kan ændres.
Generelt kan man sige at de gener der har konsekvens for overfladen af melanocytten har betydning for om der dannes eumelanin eller pheomelanin.
Dette er gældende for grundfarverne, sort, rød og brun.
Gener der påvirker det indre maskineri af melanocytten resulterer i ændringer af mængden af pigment eller hvordan det pakkes.
Dette resulterer oftest i en grad af fortynding af pigmentet, i modsætningen til hvilken type pigment der dannes.
Typiske fortynder gener er f.eks. Dun, MATP (creme og pearl generne), champagne, PMEL17 (silver dapple/sølv genet) og mushroom.
Hvide hår eller hvide områder kontrolleres af gener der påvirker migrationen, overlevelsen eller funktionen af melanocytter.
Generne styrer alle de biokemiske processer i kroppen.
De er lavet af DNA, der er lang streng af komponenter der danner en kode.
Denne kode læses og omsættes til proteiner der er med til at styre de biokemiske processer. Generne findes på kromosomerne.
Hesten har i alt 64 kromosomer - 32 par.
For hvert af disse par gælder at det ene kromosom kommer fra faderen og det andet fra moderen. Når hesten reproducerer sig, afgiver den altså et tilfældigt kromosom fra hver af de 32 par til sit afkom.
Denne halvering af forældredyrenes kromosomer og efterfølgende parring af kromosomer i afkommet ligger altså til grund for genernes vej gennem generationer og populationer, og ligger også til grund for variationen mellem forældredyr og afkom idet kombinatioenen af gener ændres i hver generation. Locus/Loci og alleler
Et locus, eller loci i flertal, er en specifik plads på et givent kromosom.
Man kan kalde det et gens adresse.
Ofte opkaldes genet efter dets locus navn.
Begge kromosomer i et par har identiske loci, der er placeret i samme sekvens på kromosomet.
Locus bruges derfor ofte som betegnelsen for en specifik placering på begge kromosomer i et par.
Når et gen findes i mere end en version, kaldes de forskellige versioner for alleler.
Et gens alleler er altid placeret i samme locus, men idet hvert kromosom kun kan have en allel, har et individ altså altid maksimalt 2 alleler i et locus.
En allel fra moderen og en allel fra faderen. (også kaldet Dobbelt delution)
Det er kun den ene af disse to alleler der gives videre til et afkom, og ved hvert afkom er det 50/50 om det er den ene eller den anden allel der nedarves. (one delution)
Genotype vs. fænotype
I de mange forskellige loci der styrer hestens farver, findes altså forskellige sammensætninger af alleler hos de forskellige individer.
Det er denne store mænge alleliske kombinationer der resulterer i den store variation af farver vi observerer hos heste.
Den specifikke kombination af alleler hos et individ kaldes genotypen.
Fænotypen er det man kan se med det blotte øje, i dette tilfælde vil der være tale om hestens farve som man ser den.
Fænotypen kan fortælle noget om genotypen, men kan ikke afsløre denne til fulde.
Kender man dog genotypen, kan man med sikkerhed udtale sig om hestens fænotype.
Det er hestens genotype der ligger til grund for fænotypen. Homozygot vs. heterozygot
Når de to alleler i et locus er identiske, siger man at hestens er homozygot for den pågældende allel.
Er de to alleler derimod forskellige er hesten heterozygot.
Dette har stor betydning når vi kigger på allelernes indbyrdes forhold og interaktioner.
Dominant vs. Recessiv
Man siger at en allel enten kan være recessiv eller dominant.
For de recessive alleler (eller gener) gælder at allelen skal være til stede i dobbelt dosis før de kan udtrykkes fænotypisk.
Altså skal hesten være homozygot for det pågældende gen før farven kommer til udtryk. (Se eks. under røde heste for et eksempel på en recessiv allel)
For de dominante alleler derimod, gælder at de kommer til udtryk fænotypisk i både enkelt eller dobbelt dosis.
Altså kommer farven, styret af dominante alleler, til ydtryk både hos heste der er homozygote eller heterozygote for den pågældende allel.
Altså både hos heste der har en og heste der har to kopier af den pågældende dominate allel. (Se eks. under Dun eller skimmel for eksempler på dominante alleler)
Hos heterozygoten maskerer den dominante allel altså effekten af den recessive allel.
Det er også derfor at farver der styres af recessive alleler pludselig kan dukke op ud af ingenting, idet de recessive alleler kan bæres skjult af de dminante alleler i flere generationer.
Eks. kan to sorte heste få et rødt afkom idet de røde recessive alleler kan bæres skjult hos de sorte heste.
Dominante alleler kan ikke på samme måde bæres skjult, og kan derfor ikke springe generationer over.
Når man opskriver hestens genotype bruger man en række bogstaver eller forkortelser der står for de forskellige gener eller loci.
Her skriver man oftest de dominante alleler med store bogstaver og de recessive alleler med små bogstaver. Eks. A/a eller A/A eller a/a, hvor a/a og A/A begge er homozygote i locus A og A/a er heterozygot. Inkomplet dominans
Nogle alleler er det man kalder inkomplet dominante.
Her vil hhv. 0, 1 og 2 doser af den pågældende allel, alle resultere i forskellige fænotyper.
Her er altså i modsætning til de rent dominante alleler tale om 3 forskellige fænotyper istedet for to.
Et godt eksempel er creme genet.
Ser vi eks. på en hest med rød grundfarve, vil 0 doser af creme genet give en rød hest, 1 dosis vil give en palomino farvet hest og 2 doser vil give en cremello farvet hest.
Her øges effekten af genet altså når begge alleler er til stede, og hestens grundfarve fortyndes yderligere i forhold til når kun den ene allel er til stede hos heterozygoten.
Epistasi
Epistasi er en form for interaktion mellem generne, hvor et locus kan maskere effekten af et andet locus.
I modsætning til relationen mellem dominante og recessive alleler hvor en allel maskerer en anden i det samme locus, er der altså her tale om to eller flere forskellige gener hvor det ene kan maskere effekten af de andre. Et gen der maskerer et andet gen kaldes for epistatisk og et gen der maskeres af et andet kaldes hypostatisk.
Hypostatiske gener kan derfor dukke op ud af det blå, ligesom de recessive gener.
Pigment
Der findes hos alle pattedyr kun to typer pigment.
Det ene er pheomelanin, ogå kaldet det røde pigment.
Det genererer farver fra mørk rødbrun til gul.
Det andet pigment, eumelanin, også kaldet det sorte pigment,
danner farver rangerende fra kulsort til blågrå.
Eumelanin (sort pigment) kan hos ganske få heste give en chokolade brun farve, men disse heste er meget sjældne.
Denne chokoladebrune farve er nok bedst kendt fra den brune labarador.
Meget mørk pheomelanin kan forveksles med den chokoladebrune eumelanin, men er betydelig mere almindelig end den chokoladefarvede eumelanin.
Hvide hår skyldes ikke hvidt pigment, men derimod en mangel på pigment.
Pigmentet dannes i nogle celler der kaldes melanocytter.
Disse melanocytter overfører herefter pigmentet til de celler der bliver til hud og hår.
Hver enkel melanocyt kan danne enten eumelanin eller pheomelanin, aldrig begge dele.
Hvilket af de to typer pigment der dannes, bestemmes af nogle receptorer i cellernes overflade. Disse receptorer fungrer som tænd/sluk knapper.
De kan aktiveres af melanocyt stimulerende hormon hvorved de danner eumelanin.
Hvis receptorerne eks. er defekte eller blokerede eller hvis der ikke er noget melanocyt stimulerende hormon til stede, bliver receptorerne ikke aktiveret og melanocytten danner istedet pheomelanin.
Dannelsesprocessen inde i melanocytten er også vigtig idet også denne kan influeres og påvirke pigmentet.
Nogle trin i dannelsesprocessen er fælles for eumelanin og pheomelanin og andre er specifikke for det enekelte pigment.
Det er derfor at nogle gener kun har indflydelse på det ene af de to pigmenttyper, afhængig af hvor i dannelsesprocessen de udfører deres effekt.
Pigmenterne overføres fra melanocytterne til hår- hudceller via melanosomer.
Pakningen og distributionen af disse små "pigment-pakker" kan påvirkes af visse geners funktion hvorved det enekelte pigments resulterende farve kan ændres.
Generelt kan man sige at de gener der har konsekvens for overfladen af melanocytten har betydning for om der dannes eumelanin eller pheomelanin.
Dette er gældende for grundfarverne, sort, rød og brun.
Gener der påvirker det indre maskineri af melanocytten resulterer i ændringer af mængden af pigment eller hvordan det pakkes.
Dette resulterer oftest i en grad af fortynding af pigmentet, i modsætningen til hvilken type pigment der dannes.
Typiske fortynder gener er f.eks. Dun, MATP (creme og pearl generne), champagne, PMEL17 (silver dapple/sølv genet) og mushroom.
Hvide hår eller hvide områder kontrolleres af gener der påvirker migrationen, overlevelsen eller funktionen af melanocytter.
Grundfarverne
Man opererer indenfor heste med 3 såkaldte grundfarver. Brun, rød og sort.
Disse tre farver styres af interaktionen mellem to loci. E-lokus og A-lokus.
Jeg vil starte ud med at forklare den simplificerede version, idet grundfarvernes nedarvning nok er det sværeste at forstå. Så hvis vi kigger på de to loci som tænd sluk kontakter, med kun 2 alleler i hvert loci, så gælder det følgende:
E-lokus, også kaldet Extension Locus, kan opfattes som en kontakt mellem sort og rød.
Vi kigger på to alleler, den recessive alle "e" og den dominante vildtype allel "E".
Den recessive allel (e) skyldes en mutation i genet der koder for melanocyttens overfladereceptor (MC1R genet). Mutationen gør at receptren ikke kan aktiveres af det melanocyt stimulerende hormon, der ellers gør at melanocytten producerer eumelanin (sort pigment). Resultatet er altså at melanocytten kun kan producere pheomelanin (rødt pigment).
Den dominante allel (E) koder for en normalt fungerende receptor, hvorfor melanocytter da vil være i stand til at producere eumelanin.
Jeg vil starte ud med at forklare den simplificerede version, idet grundfarvernes nedarvning nok er det sværeste at forstå. Så hvis vi kigger på de to loci som tænd sluk kontakter, med kun 2 alleler i hvert loci, så gælder det følgende:
E-lokus, også kaldet Extension Locus, kan opfattes som en kontakt mellem sort og rød.
Vi kigger på to alleler, den recessive alle "e" og den dominante vildtype allel "E".
Den recessive allel (e) skyldes en mutation i genet der koder for melanocyttens overfladereceptor (MC1R genet). Mutationen gør at receptren ikke kan aktiveres af det melanocyt stimulerende hormon, der ellers gør at melanocytten producerer eumelanin (sort pigment). Resultatet er altså at melanocytten kun kan producere pheomelanin (rødt pigment).
Den dominante allel (E) koder for en normalt fungerende receptor, hvorfor melanocytter da vil være i stand til at producere eumelanin.
Genotyper:
e/e: melanocyttere kan ikke producere eumelanin og producerer derfor istedet pheomelanin.
E/e: Melanocytterne har både defekte og normale receptorer og kan derfor godt producerer eumelanin.
E/E: Fuldt funktionelle receptorer - produktion af eumelanin.
Altså giver kun den homozygot recessive genotype (e/e) en rød hest.
A-lokus, også kaldet Agouti Locus, kan opfattes som en kontakt mellem brun eller ikke brun.
Genet koder for "Agouti Signalling Protein" (ASIP), der er et protein produkt, der går ind og blokerer melanocyttens overfladereceptorer i de områder hvor proteinet udtrykkes.
Melanocytternes i disse områder kan derfor ikke reagere på det melanocyt stimulerende hormon, og producerer derfor pheomelanin.
Vi kigger på to alleler, den recessive allel "a" og den dominante vildtype allel "A".
Den recessive allel (a) skyldes en mutation der resulterer i et ikke funktionelt ASIP, hvilket resulterer i at eumelanin produceres over hele kroppen.
Den dominante allel (A) giver et funktionelt ASIP, der fordeles på hestens krop undtaget man, hale og ben. Dette resulterer i at der dannes pheomelanin (rødt pigment) på kroppen og sort pigment på ben, samt man og hale.
Da funktionen af A-lokus er at "slukke" for produktionen af det sorte pigment i et område på kroppen, er det også indlysende at dette lokus ikke har nogen effekt på heste med rød grundfarve.
Disse heste producerer jo i forvejen kun pheomelanin over hele kroppen, så der vil effekten af A-lokus være maskeret. Det er derfor man siger at for at hesten skal kunne blive brun, skal den også have et gen for sort. Og at de røde heste kan bære brunt skjult.
E/e: Melanocytterne har både defekte og normale receptorer og kan derfor godt producerer eumelanin.
E/E: Fuldt funktionelle receptorer - produktion af eumelanin.
Altså giver kun den homozygot recessive genotype (e/e) en rød hest.
A-lokus, også kaldet Agouti Locus, kan opfattes som en kontakt mellem brun eller ikke brun.
Genet koder for "Agouti Signalling Protein" (ASIP), der er et protein produkt, der går ind og blokerer melanocyttens overfladereceptorer i de områder hvor proteinet udtrykkes.
Melanocytternes i disse områder kan derfor ikke reagere på det melanocyt stimulerende hormon, og producerer derfor pheomelanin.
Vi kigger på to alleler, den recessive allel "a" og den dominante vildtype allel "A".
Den recessive allel (a) skyldes en mutation der resulterer i et ikke funktionelt ASIP, hvilket resulterer i at eumelanin produceres over hele kroppen.
Den dominante allel (A) giver et funktionelt ASIP, der fordeles på hestens krop undtaget man, hale og ben. Dette resulterer i at der dannes pheomelanin (rødt pigment) på kroppen og sort pigment på ben, samt man og hale.
Da funktionen af A-lokus er at "slukke" for produktionen af det sorte pigment i et område på kroppen, er det også indlysende at dette lokus ikke har nogen effekt på heste med rød grundfarve.
Disse heste producerer jo i forvejen kun pheomelanin over hele kroppen, så der vil effekten af A-lokus være maskeret. Det er derfor man siger at for at hesten skal kunne blive brun, skal den også have et gen for sort. Og at de røde heste kan bære brunt skjult.
Genotyper Extension vs. Agouti:
e/e a/a: Rød hest, ikke bærer af brun
e/e A/a: Rød hest, heterozygot bærer af brun
e/e A/A: Rød hest, homozygot bærer af brun
E/e a/a: Heterozygot sort hest, ikke bærer af brun
E/E a/a: Homozygot sort hest, ikke bærer af brun
E/e A/a: Heterozygot brun hest, bærer af rød
E/e A/A: Homozygot brun hest, bærer af rød
E/E A/a: Heterozygot brun hest, ikke bærer af rød
E/E A/A: Homozygot brun hest, ikke bærer af rød
e/e A/a: Rød hest, heterozygot bærer af brun
e/e A/A: Rød hest, homozygot bærer af brun
E/e a/a: Heterozygot sort hest, ikke bærer af brun
E/E a/a: Homozygot sort hest, ikke bærer af brun
E/e A/a: Heterozygot brun hest, bærer af rød
E/e A/A: Homozygot brun hest, bærer af rød
E/E A/a: Heterozygot brun hest, ikke bærer af rød
E/E A/A: Homozygot brun hest, ikke bærer af rød
Mulige farver
Rød x Rød = Altid Rød! (Næsten!! - Se hvorfor dette ikke længere er en sikker regel under mushroom genet)
Da en rød hest har to "e" alleler, kan den kun give en "" allel videre, og hvis begge forældre kun kan det, vil føllet få to "e" alleler og dermed også selv blive rød.
Rød x Sort = Kan evt. give Sort, Brun eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt den sorte hest er bærer af rød (E/e) idet der jo er nødt til at komme en recessiv allel "e" fra både moderen og faderen, før føllet blir rødt. Brun er kun mulig såfremt den røde hest er bærer af brun (A/A eller A/a). Sort er kun muligt såfremt den røde hest ikke er homozygot for brun (a/a eller A/a). Hvis den røde hest er homozygot for brun, vil denne altid give en brun "A" allel videre, og derfor vil hesten ikke kunne blive sort, da denne jo "omdanner" den sorte hest til en brun.
Rød x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt den brune hest er bærer af rød. Sort er kun muligt såfrem ingen af hestene er homozygote for brun.
Sort x Sort = Kan altid give Sort, men evt. også Rød
Hvis begge heste er bærer af rød vil der være 25% chance for et rødt føl. To sorte heste kan aldrig give et brunt føl, da dette gen jo som sagt ikke kan bæres skjult på sorte heste.
Sort x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt begge heste er bærer af rød. I såfald vil der være 25% chance for rødt føl. Sort er kun muligt såfremt den brune hest ikke er homozygot for brun.
Brun x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød
Igen gælder at rød kun er muligt hvis begge hestene er bærer af rød, og at sort kun er muligt hvis begge heste er heterozygot for brun.
Det er den sværeste del af farvegenetikken hos hest, men nu skulle der gerne være nogenlunde styr på nedarvningen af grundfarverne.
Så nu vil jeg tillade mig at gøre tingene lidt mere komplicerede.
I både E-lokus og A-lokus har man terorier om yderligere alleler der har indflydelse på hestens grundfarve.
En af disse er dominant sort.
Rød x Rød = Altid Rød! (Næsten!! - Se hvorfor dette ikke længere er en sikker regel under mushroom genet)
Da en rød hest har to "e" alleler, kan den kun give en "" allel videre, og hvis begge forældre kun kan det, vil føllet få to "e" alleler og dermed også selv blive rød.
Rød x Sort = Kan evt. give Sort, Brun eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt den sorte hest er bærer af rød (E/e) idet der jo er nødt til at komme en recessiv allel "e" fra både moderen og faderen, før føllet blir rødt. Brun er kun mulig såfremt den røde hest er bærer af brun (A/A eller A/a). Sort er kun muligt såfremt den røde hest ikke er homozygot for brun (a/a eller A/a). Hvis den røde hest er homozygot for brun, vil denne altid give en brun "A" allel videre, og derfor vil hesten ikke kunne blive sort, da denne jo "omdanner" den sorte hest til en brun.
Rød x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt den brune hest er bærer af rød. Sort er kun muligt såfrem ingen af hestene er homozygote for brun.
Sort x Sort = Kan altid give Sort, men evt. også Rød
Hvis begge heste er bærer af rød vil der være 25% chance for et rødt føl. To sorte heste kan aldrig give et brunt føl, da dette gen jo som sagt ikke kan bæres skjult på sorte heste.
Sort x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød.
Rød er kun muligt såfremt begge heste er bærer af rød. I såfald vil der være 25% chance for rødt føl. Sort er kun muligt såfremt den brune hest ikke er homozygot for brun.
Brun x Brun = Kan altid give Brun, men evt. også Sort eller Rød
Igen gælder at rød kun er muligt hvis begge hestene er bærer af rød, og at sort kun er muligt hvis begge heste er heterozygot for brun.
Det er den sværeste del af farvegenetikken hos hest, men nu skulle der gerne være nogenlunde styr på nedarvningen af grundfarverne.
Så nu vil jeg tillade mig at gøre tingene lidt mere komplicerede.
I både E-lokus og A-lokus har man terorier om yderligere alleler der har indflydelse på hestens grundfarve.
En af disse er dominant sort.
Denne allel er dog meget sjælden og findes kun i et fåtal af racer.
Der er dokumenteret endnu en recessiv mutation (udover "e") i E-locus (ea) Denne allel giver også rød grundfarve, der ikke kan skelnes fra den røde farve der kommer ved almindelig e/e genotype. Allelen kan dog forvirre ved genotypning, idet man tester for om "e" allelen er til stede, så hvis hestens genotype er e/ea istedet for e/e så vil resultatet af testen være at hesten er heterozygot i E-lokus, og man vil derfor gå ud fra at hesten er E/e. Indtil videre er denne sjældne allel dog kun dokumenteret i en enkelt race: Schwartzwälder Kaltblut/ Black Forrest Horse:
Her ses to eksemplarer på Schwartzwälder Kaltblut. Begge heste er røde. Den meget mørke, næsten sorte røde farve skyldes ikke ea allelen, og kan også ses hos "almideligt" røde heste.
Denne allel er dog meget sjælden og findes kun i et fåtal af racer.
Der er dokumenteret endnu en recessiv mutation (udover "e") i E-locus (ea) Denne allel giver også rød grundfarve, der ikke kan skelnes fra den røde farve der kommer ved almindelig e/e genotype. Allelen kan dog forvirre ved genotypning, idet man tester for om "e" allelen er til stede, så hvis hestens genotype er e/ea istedet for e/e så vil resultatet af testen være at hesten er heterozygot i E-lokus, og man vil derfor gå ud fra at hesten er E/e. Indtil videre er denne sjældne allel dog kun dokumenteret i en enkelt race: Schwartzwälder Kaltblut/ Black Forrest Horse:
Her ses to eksemplarer på Schwartzwälder Kaltblut. Begge heste er røde. Den meget mørke, næsten sorte røde farve skyldes ikke ea allelen, og kan også ses hos "almideligt" røde heste.
Shetlandspony: Wilco v.d. Meysberg, almidelig brun - Miniaturehoppe: Satin, vildtype brun - Morgan hest: Blythewood Beau Brummel, vildtype brun.
De heste som vi betegner som mørkebrune eller på amerikansk, brown, menes at skyldes en allel "at", hvor t står for "tan" som i "black and tan". Denne allel giver den typiske mørkebrune hest med lysebrun mule og lysebrunt i lysken. Mange heste er karakteriseret som "sortbrune". Nogle af disse vil være de såkaldte "black and tan"/mørkebrune, men mange af dem vil istedet være genetisk sorte, og blot være afblegede til en brunlig farve.
mørkebrun - mørkebrun - sort, afbleget
Dominansforholdet mellem de 4 alleler er således: A+ > A > at > a
Det er muligt at teste for den recessive allel i extension locus "e" og derved teste om en sort eller brun hest er bærer af rød eller ej.
Det er også muligt at teste for den recessive "a" allel i agouti locus, for derved at teste om eks. en rød hest er bærer af brun, eller om en brun hest er homozygot eller heterozygot for brun.
Der er netop også udviklet en test for Black and Tan eller "at" allelen men der er kun et laboratorie i verden der kan lave denne test indtil videre.
Det er muligt at teste for den recessive allel i extension locus "e" og derved teste om en sort eller brun hest er bærer af rød eller ej.
Det er også muligt at teste for den recessive "a" allel i agouti locus, for derved at teste om eks. en rød hest er bærer af brun, eller om en brun hest er homozygot eller heterozygot for brun.
Der er netop også udviklet en test for Black and Tan eller "at" allelen men der er kun et laboratorie i verden der kan lave denne test indtil videre.
Nuancerne
Hestens forskellige farver kommer i uendeligt mange nuancer.
Disse nuancer skyldes flere forskellige faktorer.
Disse nuancer skyldes flere forskellige faktorer.
Shade Effect
Shade effect menes at være en polygenetisk egenskab (styret af flere forskellige gener) der ændrer nuancen af hårenes pigment.
Man inddeler i lys shade, medium shade og mørk shade, selvom der nok egentlig er tale om en mere flydende overgang fra det helt mørke til det helt lyse pigment.
I USA har man en betydeligt mere udviklet farvenomenklatur, så her har effekten af shade, en betydning for farvens navn.
Basisfarven brun (Bay) bliver ved mørk shade til: Blood Bay eller Mahogany Bay.
Ved medium shade siger man enten bare Bay, eller alternativt Red Bay eller Cherry bay.
Ved lys shade bruges udtrykkene: Sandy Bay, Golden Bay og Light Bay.
Er basisfarven sort (Black) kaldes den ved mørk shade for Jet Black eller Raven Black. Dette er den type af sort der ikke afbleges af solen, og altid forbliver kulsort, næsten helt blåskinnende sort. Ved medium shade kaldes farven bare Black og ved lys shade får man det der kaldes Summer Black eller Black Brown (altså sortbrun). Dette er den farve der ofte afbleges helt til en gylden brun farve om sommeren.
Når vi kigger på den røde (Chestnut) basisfarve, bliver effekten af den mørke shade at farven kaldes: Liver Chestnut (leverrød) eller Dark Chestnut. Medium shade giver Red Chestnut eller Cobber Chestnut (kobberrød). Og endelig giver lys shade Light Chestnut, Golden Chestnut eller Yellow Chestnut.
Nedenfor kan I se nogle eksempler på de tre grundfarver i forskellige nuancer.
Man inddeler i lys shade, medium shade og mørk shade, selvom der nok egentlig er tale om en mere flydende overgang fra det helt mørke til det helt lyse pigment.
I USA har man en betydeligt mere udviklet farvenomenklatur, så her har effekten af shade, en betydning for farvens navn.
Basisfarven brun (Bay) bliver ved mørk shade til: Blood Bay eller Mahogany Bay.
Ved medium shade siger man enten bare Bay, eller alternativt Red Bay eller Cherry bay.
Ved lys shade bruges udtrykkene: Sandy Bay, Golden Bay og Light Bay.
Er basisfarven sort (Black) kaldes den ved mørk shade for Jet Black eller Raven Black. Dette er den type af sort der ikke afbleges af solen, og altid forbliver kulsort, næsten helt blåskinnende sort. Ved medium shade kaldes farven bare Black og ved lys shade får man det der kaldes Summer Black eller Black Brown (altså sortbrun). Dette er den farve der ofte afbleges helt til en gylden brun farve om sommeren.
Når vi kigger på den røde (Chestnut) basisfarve, bliver effekten af den mørke shade at farven kaldes: Liver Chestnut (leverrød) eller Dark Chestnut. Medium shade giver Red Chestnut eller Cobber Chestnut (kobberrød). Og endelig giver lys shade Light Chestnut, Golden Chestnut eller Yellow Chestnut.
Nedenfor kan I se nogle eksempler på de tre grundfarver i forskellige nuancer.
Mørk brun/mahogany bay- Brun/bay - Lys brun/sandy bay.
Sort/jet black - Sort/black - Sort/summer black
leverrød/liver chestnut - rød/chestnut - rødbroget/light chestnut and white.
Sooty Genet
Sooty genet (Sty) har også betydning for farvernes nuance. Dette gen går også under navnet "mørknings faktor" og som navnet hentyder giver det en mørkning af hestens farve, idet der sker en iblanding af sorte hår i hestens pels. På brune heste er de sorte hår hovedsageligt fordelt henover ryggen og på skuldrene, hvor man på de røde heste ser en mere ensartet udbredning. Dette fænomen har gjort at man nu mistænker at der er to forskellige sooty gener, et for røde og et for brune heste. Effekten på de sorte heste er minimal, idet en iblanding af sorte hår i en i forvejen sort pels, ikke har den store effekt. Dog kan det give mere intense dybsorte heste. Effekten af sooty kan varierer fra minimal til ekstensiv.
Røde heste bliver oftest leverrøde, ligesom ved shade effect.
Sooty kan på en rød hest resultere i det man kalder en Black Chestnut. Altså en rød hest der er så mørk, at den kan forveksles med sort.
Et rigtig godt eksempel på en sådan hest er den kendte danske hingst Blue Hors Don Schufro
Røde heste bliver oftest leverrøde, ligesom ved shade effect.
Sooty kan på en rød hest resultere i det man kalder en Black Chestnut. Altså en rød hest der er så mørk, at den kan forveksles med sort.
Et rigtig godt eksempel på en sådan hest er den kendte danske hingst Blue Hors Don Schufro
Her er nogle andre eksempler på mulige sooty bærere
Her er det tydeligt at se hvordan udbredelsen af de mørke områder henover ryggen på de brune heste står i kontrast til den mere jævne fordeling hos de røde heste.
Jeg skriver "mulige" sooty bærere, idet man desværre ikke kan teste for sooty genet endnu, og det er dermed umuligt at sige med 100% sikkerhed om hestene rent faktisk er bærere af sooty. Især de leverrøde heste kan det være svært at vurdere om den mørke farve skyldes shade effekt, sooty eller en kombination af de to.
Sooty genet har også effekt på andre farver end grundfarverne. Her ses eks. nogle sooty buckskin også.
Idet buckskin jo har brun grundfarve, er det også her tydeligt at se de mørke områders udbredelse over ryg og skulder.
Jeg skriver "mulige" sooty bærere, idet man desværre ikke kan teste for sooty genet endnu, og det er dermed umuligt at sige med 100% sikkerhed om hestene rent faktisk er bærere af sooty. Især de leverrøde heste kan det være svært at vurdere om den mørke farve skyldes shade effekt, sooty eller en kombination af de to.
Sooty genet har også effekt på andre farver end grundfarverne. Her ses eks. nogle sooty buckskin også.
Idet buckskin jo har brun grundfarve, er det også her tydeligt at se de mørke områders udbredelse over ryg og skulder.
Pangaré
Pangaré effekten menes at være styret af et enkelt gen hvor den dominante allel Pa+ giver lysning af hårene omkring mulen, øjnene og langs bugen.
Effekten kan være mere eller mindre tydelig, og den menes at have effekt på alle grundfarverne, idet man mener at mørkebrune heste, der jo er sorte med lys mule og lys lyske, også kan skyldes Pangaré genet og altså ikke kun "black and tan" i Agouti locus, som jeg har beskrevet under grundfarver.
På de røde og brune heste kan effekten være meget tydelig, og i nogle racer som eks. tyroler haflingeren og exmoor ponyen, ses effekten stort set hos alle individer i racen.
I engelsktalende lande, især USA kaldes effekten for "mealy" eller "mealy mouth"
Nedenfor ses hhv. tyroler haflinger, exmoor og przewalsky heste, alle med pangaré.
Effekten kan være mere eller mindre tydelig, og den menes at have effekt på alle grundfarverne, idet man mener at mørkebrune heste, der jo er sorte med lys mule og lys lyske, også kan skyldes Pangaré genet og altså ikke kun "black and tan" i Agouti locus, som jeg har beskrevet under grundfarver.
På de røde og brune heste kan effekten være meget tydelig, og i nogle racer som eks. tyroler haflingeren og exmoor ponyen, ses effekten stort set hos alle individer i racen.
I engelsktalende lande, især USA kaldes effekten for "mealy" eller "mealy mouth"
Nedenfor ses hhv. tyroler haflinger, exmoor og przewalsky heste, alle med pangaré.
Man og Hale Farve hos Røde Heste
Røde heste er kendt for at have mange forskellige farver man og hale.
Nogle har næsten helt sorte hår i man og hale, andre har en blanding af lyse og sorte hår, der får deres man og hale til at se helt sølvfarvede ud.
Andre heste har helt lyse maner og haler, nogen gange næsten helt hvide.
Men har før i tiden troet at det var et recessivt gen der gav de lyse eller "flaxen" man og haler hos røde heste.
Nyere forskning tyder dog på at man og hale farve hos røde heste er polygenetisk styret og altså kontrolleres af en lang række forskellige gener.
Hos shetlandsponyen er den lyse eller "flaxen" man og hale meget almindelig, men også sølvfarvede maner og haler ses forholdsvist ofte hos de røde heste.
Nogle har næsten helt sorte hår i man og hale, andre har en blanding af lyse og sorte hår, der får deres man og hale til at se helt sølvfarvede ud.
Andre heste har helt lyse maner og haler, nogen gange næsten helt hvide.
Men har før i tiden troet at det var et recessivt gen der gav de lyse eller "flaxen" man og haler hos røde heste.
Nyere forskning tyder dog på at man og hale farve hos røde heste er polygenetisk styret og altså kontrolleres af en lang række forskellige gener.
Hos shetlandsponyen er den lyse eller "flaxen" man og hale meget almindelig, men også sølvfarvede maner og haler ses forholdsvist ofte hos de røde heste.
Miljø effekter
Generelt har miljø effekter som eks. temperatur, årstid, foderstand, alder mv. en stor betydning for den enkelte hest's nuance af farven.
Det er derfor man ofte ser en enkelt hest skifte i nuance henover året, og efterhånden som hesten bliver ældre. Ja sågar afhængig af hestens huld.
F.eks. ses de såkaldte "blommer" eller "dapples" ofte tydeligere på heste der er ved lidt godt huld.
Nogle farver som eks. palomino og leverrød ser ud til at blive tydeligt mørkere med alderen, ihvertfald i de første år af hestens liv.
Og andre ja de skifter bare med årstiden, dette ses især hos brune og buckskin heste.
Det er derfor man ofte ser en enkelt hest skifte i nuance henover året, og efterhånden som hesten bliver ældre. Ja sågar afhængig af hestens huld.
F.eks. ses de såkaldte "blommer" eller "dapples" ofte tydeligere på heste der er ved lidt godt huld.
Nogle farver som eks. palomino og leverrød ser ud til at blive tydeligt mørkere med alderen, ihvertfald i de første år af hestens liv.
Og andre ja de skifter bare med årstiden, dette ses især hos brune og buckskin heste.
Her ses hhv. sommer og vinterpels da hun var plag.
Her ses først i skiftet mellem vinter og sommer pels, og efterfølgende i sommerpels, samme år.
Her ses sommerbilleder hhv. 1 års og som 2 års.
Følpelsen
Følpelsen kan være en rigtig drillepind.
Ofte kan følpelsen være med til at give en god ide om hestens endelige farve, men den kan i den grad også snyde.
Man kan somregelt ikke sige noget om hestens endelige farve før den er mindst 3 år gammel, og selv da kan man ikke vide sig helt sikker.mm man tager en gen test.
Heste fødes ofte med en følpels der er noget lysere end deres blivende farve. Dette gælder især for føl der har en aller anden form for afbleget farve, eks. dun eller palomino. det er dog set omvent hos de mere sjældne fortyngings farver som pearl og champange.
så det er dog ikke altid det holder helt vand.
Her er eks. billeder af lille Shady Acres Zodiac. Han blev født brun, men viste sig ved fældningen at være buckskin. Han gennemgik sågar flere farveskift hans første år.
Først den lyse brune farve, der så blev afbleget i solen. Da han fældede følpelsen blev han først helt sort, og så nærmest sølvglinsende/skimmel lignende, for derefter at blive normal buckskin.
Ofte kan følpelsen være med til at give en god ide om hestens endelige farve, men den kan i den grad også snyde.
Man kan somregelt ikke sige noget om hestens endelige farve før den er mindst 3 år gammel, og selv da kan man ikke vide sig helt sikker.mm man tager en gen test.
Heste fødes ofte med en følpels der er noget lysere end deres blivende farve. Dette gælder især for føl der har en aller anden form for afbleget farve, eks. dun eller palomino. det er dog set omvent hos de mere sjældne fortyngings farver som pearl og champange.
så det er dog ikke altid det holder helt vand.
Her er eks. billeder af lille Shady Acres Zodiac. Han blev født brun, men viste sig ved fældningen at være buckskin. Han gennemgik sågar flere farveskift hans første år.
Først den lyse brune farve, der så blev afbleget i solen. Da han fældede følpelsen blev han først helt sort, og så nærmest sølvglinsende/skimmel lignende, for derefter at blive normal buckskin.
Fortyndings Generne
Hestens grundfarve kan påvirkes af en række gener der går ind og fortynder eller afbleger pigmentet hos hesten, og den får derved en fortyndet farve.
Der er en række forskellige gener med hver deres effekt.
Der er en række forskellige gener med hver deres effekt.
Mushroom Dun og Palomino
Cream -- Dun -- Silver-- Mushroom-- Champagne -- Pearl
Cream
Cream eller creme fortyndingen skyldes en inkomplet dominant allel "cremello-allelen" i MATP genet.
Man bruger ofte betegnelsen "Cr" for cremello allelen, og "C" for den almindelige dominante allel uden effekt på grundfarven.
Hos heste der er heterozygote for Cream genet, gælder det at effekten af genet er fuld på det røde pigment (phaeomelanin) men minimal på det sorte pigment (eumelanin), mens der for homozygoterne sker en fuld fortynding af både sort og rødt pigment. Hos homozygoterne er effekten af genet også dobbelt, idet farven fortyndes yderligere via begge forældre dyr er bære af genet og hesten bliver helt lys creme farvet, næsten hvid, med lyserød hud og lyseblå øjne. Disse kaldes samlet for Blue Eyed Cream eller BEC. De forskellige BEC farver (Cremello, Perlino og Smokey Cream) ligner hinanden meget, men med forskelle. Ofte er cremelloen der har rød grundfarve, den flødefarvet af de tre. Perlinoen der har brun grundfarve har ofte den helt lyse hvidlige krop, og så en lidt mørkere oftest aprikosfarvet, nogen gange nærmest rustrød man og hale, hvilket passer med at det sorte pigment i man og hale ikke afbleges helt så meget som det røde pigment på kroppen. Smokey Cream der har sort grundfarve er ofte lidt mørkere end de to andre, og har en mere ensformet farve end perlinoen, de variere alt fra støvfarvede til helt lyse, dog ofte med støvfarvede man og haler.
Røde heste afbleges til palomino (hetrozygot) og videre til cremello (homozygot):
Man bruger ofte betegnelsen "Cr" for cremello allelen, og "C" for den almindelige dominante allel uden effekt på grundfarven.
Hos heste der er heterozygote for Cream genet, gælder det at effekten af genet er fuld på det røde pigment (phaeomelanin) men minimal på det sorte pigment (eumelanin), mens der for homozygoterne sker en fuld fortynding af både sort og rødt pigment. Hos homozygoterne er effekten af genet også dobbelt, idet farven fortyndes yderligere via begge forældre dyr er bære af genet og hesten bliver helt lys creme farvet, næsten hvid, med lyserød hud og lyseblå øjne. Disse kaldes samlet for Blue Eyed Cream eller BEC. De forskellige BEC farver (Cremello, Perlino og Smokey Cream) ligner hinanden meget, men med forskelle. Ofte er cremelloen der har rød grundfarve, den flødefarvet af de tre. Perlinoen der har brun grundfarve har ofte den helt lyse hvidlige krop, og så en lidt mørkere oftest aprikosfarvet, nogen gange nærmest rustrød man og hale, hvilket passer med at det sorte pigment i man og hale ikke afbleges helt så meget som det røde pigment på kroppen. Smokey Cream der har sort grundfarve er ofte lidt mørkere end de to andre, og har en mere ensformet farve end perlinoen, de variere alt fra støvfarvede til helt lyse, dog ofte med støvfarvede man og haler.
Røde heste afbleges til palomino (hetrozygot) og videre til cremello (homozygot):
Rød C/C - Palomino C/Cr - Cremello Cr/Cr
Brune heste afbleges til buckskin og videre til perlino.
Buckskin farven har desværre haft tendens til at blive kaldt dun eller dun uden ål, af mange af de engelske avlsforbund. Dette er ærgeligt idet det skaber forvirring da farven ikke har noget med dun genet at gøre.
Dun heste findes ikke uden ål eller benstriber. En helt anden ting er at der faktisk er en del af de buckskin farvede heste der har ål, selvom de ikke er dun. Dette kaldes pseudoål, og man mener det kan skyldes Sooty genet.
Buckskin farven har desværre haft tendens til at blive kaldt dun eller dun uden ål, af mange af de engelske avlsforbund. Dette er ærgeligt idet det skaber forvirring da farven ikke har noget med dun genet at gøre.
Dun heste findes ikke uden ål eller benstriber. En helt anden ting er at der faktisk er en del af de buckskin farvede heste der har ål, selvom de ikke er dun. Dette kaldes pseudoål, og man mener det kan skyldes Sooty genet.
Sort:
Sorte heste afbleges til smokey black og videre til smokey cream.
Smokey black farven kan variere meget. Nogle bliver helt gyldne især om sommeren, hvor andre bare ligner normale sorte heste, uden nogen tegn på et cream gen.
Smokey black farven kan variere meget. Nogle bliver helt gyldne især om sommeren, hvor andre bare ligner normale sorte heste, uden nogen tegn på et cream gen.
Sort C/C - Smokey Black C/Cr - Smokey Cream Broget Cr/Cr
BEC farve kan som sagt være svære at skelne imellem uden at kende grundfarven. Lille Albert ovenfor er så lys at han sagtens kunne ligne en cremello. Det kan være han bliver en smule mørkere med tiden, men han kan også forblive helt lys.
BEC heste har været beskyldt for at være albinoer. Dette er IKKE sandt. Ægte albinoer findes ikke blandt heste.
Det er meget en smagssag om man kan lide BEC'ernes lyse hud og isblå øjne. En ting skal dog pointeres ang. øjnene, og det er at disse IKKE videregives til føllene, med mindre man bevidst laver en ny BEC.
De blå øjne hos BEC heste kan altså ikke sammenlignes med de såkaldte "glasøjne" man kan støde på i forbindelse med andre gen komplekser, eks. nogle gener for broget, samt generne for aftegn.
Det gode ved en BEC for dem der gerne vil avle cream fortyndede farver er at da hesten er homozygot for cream genet vil den dermed altid give en kopi af genet videre til deres afkom.
BEC heste har været beskyldt for at være albinoer. Dette er IKKE sandt. Ægte albinoer findes ikke blandt heste.
Det er meget en smagssag om man kan lide BEC'ernes lyse hud og isblå øjne. En ting skal dog pointeres ang. øjnene, og det er at disse IKKE videregives til føllene, med mindre man bevidst laver en ny BEC.
De blå øjne hos BEC heste kan altså ikke sammenlignes med de såkaldte "glasøjne" man kan støde på i forbindelse med andre gen komplekser, eks. nogle gener for broget, samt generne for aftegn.
Det gode ved en BEC for dem der gerne vil avle cream fortyndede farver er at da hesten er homozygot for cream genet vil den dermed altid give en kopi af genet videre til deres afkom.
Ingen fortynding (nn) Enkelt fortynding (nCr) Dobbeltfortynding (CrCr)
Sorrel/rød Palomino cremello
Brun Buckskin Perlino
Sort Smoky Black Smoky Cream
Sorrel/rød Palomino cremello
Brun Buckskin Perlino
Sort Smoky Black Smoky Cream
De forskellige nuancer
Der er selvfølgelig. ligesom for grundfarverne, et væld af forskellige nuancer inde for cream farverne. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.
Palomino
Med palomino farverne ses ofte en stor forskel i farven fra sommer- til vinterpels. Ofte bliver palominoerne næsten helt hvide om vinteren, især de første 2-3 år af hestens liv.
De palominoer der beholder den gyldne farve året rundt, kaldes af nogen for "non seasonal" palomino.
De palominoer der beholder den gyldne farve året rundt, kaldes af nogen for "non seasonal" palomino.
Buckskin
Buckskin farven varierer meget med årtiden også, men her er det ofte i forbindelse med pelsskiftene at man kan se at en buckskin hest næsten bliver helt sort for så at blive lys gylden igen når pelsskiftet er overstået.
Man mener dette kan skyldes sooty genet, som også er det man mener ligger bag de pseudoål, man ofte ser på buckskin heste.
Man mener dette kan skyldes sooty genet, som også er det man mener ligger bag de pseudoål, man ofte ser på buckskin heste.
Smokey Black
Smokey black kan som sagt ligne en helt almindelig sort hest, og selv ved dem hvor man kan se en afblegning af pelse er det svært at skelne mellem effekten af cream genet og så den effekt man ser på mange sorte heste om sommren når de afbleges af solen. Den eneste måde at sikre sig at der er tale om en smokey black, er ved at teste. Med mindre selvfølgelig man ved at en af forældrene er BEC, da hesten i så fald altid vil være bærer af et cream gen.
Avl med cream fortyndinger.
Da cream genet som sagt er et inkomplet dominant gen, gælder følgende overordnede regler.
Normal farvet/ufortyndet = C/C
Enkelt creme/heterozygot = Cr/C
Dobbelt fortynde/BEC/homozygot = Cr/Cr
C/C x C/C = 100% C/C
Cr/C x C/C = 50% Cr/C og 50% C/C
Cr/Cr x C/C = 100% Cr/C
Cr/C x Cr/C = 25% C/C, 50% Cr/C og 25% Cr/Cr
Cr/C x Cr/Cr = 50% Cr/C og 50% Cr/Cr
Cr/Cr x Cr/Cr = 100% Cr/Cr
Dette betyder f.eks.:
Rød x Rød = Rød
Rød x Palomino = 50% Rød og 50% Palomino
Cremello x Rød = 100% Palomino
Palomino x Palomino = 25% Rød, 50% Palomino, 25% Cremello
Palomino x Cremello = 50% Palomino og 50% Cremello
Cremello x Cremello = 100% Cremello
Normal farvet/ufortyndet = C/C
Enkelt creme/heterozygot = Cr/C
Dobbelt fortynde/BEC/homozygot = Cr/Cr
C/C x C/C = 100% C/C
Cr/C x C/C = 50% Cr/C og 50% C/C
Cr/Cr x C/C = 100% Cr/C
Cr/C x Cr/C = 25% C/C, 50% Cr/C og 25% Cr/Cr
Cr/C x Cr/Cr = 50% Cr/C og 50% Cr/Cr
Cr/Cr x Cr/Cr = 100% Cr/Cr
Dette betyder f.eks.:
Rød x Rød = Rød
Rød x Palomino = 50% Rød og 50% Palomino
Cremello x Rød = 100% Palomino
Palomino x Palomino = 25% Rød, 50% Palomino, 25% Cremello
Palomino x Cremello = 50% Palomino og 50% Cremello
Cremello x Cremello = 100% Cremello
For heste med sort eller brun grundfarve istedet for rød, bliver det lidt mere kompliceret, da farvemulighederne afhænger af hvordan de enkelte heste genotype ser ud. Altså eks. om heste med sort eller brun grundfarve er bærere af rød? Og om heste med brun grundfarve er heterozygote eller homozygote for brun. Og om evt. heste med rød grundfarve er bærer af brun.
Generelt gælder selvfølgelig at BEC x BEC altid giver BEC, men at grundfarven så afhænger af genotypen på de involverede heste.
Det bliver ofte sagt at hvis man bruger en cremello på en brun eller sort hest, så vil føllet altid blive buckskin. Dette er dog langtfra altid korrekt.
Hvis eks. de sorte eller brune heste er bærer af rød, er der faktisk 50% chance for palomino ved brug af en cremello.
Hvis ikke cremelloen er bærer af brun, vil den heller aldrig kunne lave smokey black på en sort hest, da buckskin jo kræver et gen for brunt, og dette kan en sort hest ikke være bærer af.
Så ja resultaterne af avl med cream genet, afhænger i den grad af forældredyrenes grundfarve og underliggende genotype.
Cream genet er kortlagt og identificeret, og det er derfor muligt at teste for genet.
Generelt gælder selvfølgelig at BEC x BEC altid giver BEC, men at grundfarven så afhænger af genotypen på de involverede heste.
Det bliver ofte sagt at hvis man bruger en cremello på en brun eller sort hest, så vil føllet altid blive buckskin. Dette er dog langtfra altid korrekt.
Hvis eks. de sorte eller brune heste er bærer af rød, er der faktisk 50% chance for palomino ved brug af en cremello.
Hvis ikke cremelloen er bærer af brun, vil den heller aldrig kunne lave smokey black på en sort hest, da buckskin jo kræver et gen for brunt, og dette kan en sort hest ikke være bærer af.
Så ja resultaterne af avl med cream genet, afhænger i den grad af forældredyrenes grundfarve og underliggende genotype.
Cream genet er kortlagt og identificeret, og det er derfor muligt at teste for genet.
DUN
Dun genet er et dominant gen der har effekt på både rødt og sort pigment.
Den dominante allel "Dn" giver således en fortynding af hestens grundfarve på hele kroppen, med undtagelse af benenes tigerstriber og ålen der løber ned langs ryggen. Hovedet forbliver ofte mørkere end resten af kroppen.
Den recessive allel "dn" giver en ikke fortyndet hest med normal grundfarve.
Ålen er en del af det man kalder vildtypemønster, og dette inkludere også tværstriber på benene samt midsterstol og halefjer. Midterstol er den fortsættelse af ålen der går op igennem manen og giver denne et to farvet udseende,samt på tværs af manken (så der dannes et kors hen over hesten. Halefjer er ålens fortsættele ned i hestens hale. Heste med dun genet har ALTID ål og en afbleget kropsfarve, samt vildtriber på haser og knæ, de er ikke nødvendigvis altid meget tydelig og kan til tider næsten falde i et med grundfarven, hvoraf man af og til skal kigge grundigt efter, de vil dog altid være til stede ved en ægte dun hest, som de øvrige aftegn, det er dog ikke ofte man ser dun heste uden en midsterstolen, som går på tværs af manken, denne ses oftest på heste med agouti genet og sjældnere på ikke agouti bærere trods den dog kan forekomme. de tydeligste aftegn ses som hos andre heste ved de dobbelt genede heste og svagere hos de heste der kun er bære af 1 gen af dun.
Heste der ikke er dun kan også have ål. Ser man derfor en hest som ikke er afbleget i farven og hvor forældrene ikke selv er dun, så må der være tale om en pseudoål. En pseudoål har således ikke noget med dun genet at gøre og heste der ikke er dun men har en pseudoål, vil ikke være i stand til at avle dun føl. Ofte er en pseudoål ikke helt så tydelig som en "ægte" ål, men den kan være ret tydeligt (ses feks hos fjordheste og nogle islændere og shetlandsponyer), og kan derfor ofte forvirre folk. Man mener at disse pseudoål kan skyldes sooty genet. Ikke dun heste kan måske have ål, men de har aldrig de øvrige elementer af vildtype mønstret som dun genet altid giver.
Som sagt fortynder eller afbleger dun genet begge typer pigment.
Dette resulterer i at røde heste fortyndes til det man kalder Red Dun. Ofte bliver denne farve indenfor shetlandsponyere kaldt Cream Dun, men dette er lidt uheldigt idet man andre steder i verden reserverer denne betegnelse for heste der både har cream og dun gen. forsøge at bruge betegnelse Red Dun fra nu af, da denne betegnelse også tydeligt indikerer grundfarven på hesten.
Brune heste fortyndes til den farve man kalder Bay Dun eller Golden Dun. I USA bruger man også betegnelsen Zebra Dun. Igen kan man bruge betegnelsen Bay Dun, da man så direkte forklarer hestens genotype.
Sorte heste afbleges til det man kalder Blue Dun. Man kunne også bruge betegnelsen Black Dun, men Blue Dun er så udbredt i det meste af verden og beskriver farven rigtig godt. I de spansk talende lande samt nogle steder i USA bruger man betegnelsen Grullo eller Grulla (for hhv. hankøn og hunkøn), så denne betegnelse er også god at kende hvis man eks. bruger Color Calculator.
Den dominante allel "Dn" giver således en fortynding af hestens grundfarve på hele kroppen, med undtagelse af benenes tigerstriber og ålen der løber ned langs ryggen. Hovedet forbliver ofte mørkere end resten af kroppen.
Den recessive allel "dn" giver en ikke fortyndet hest med normal grundfarve.
Ålen er en del af det man kalder vildtypemønster, og dette inkludere også tværstriber på benene samt midsterstol og halefjer. Midterstol er den fortsættelse af ålen der går op igennem manen og giver denne et to farvet udseende,samt på tværs af manken (så der dannes et kors hen over hesten. Halefjer er ålens fortsættele ned i hestens hale. Heste med dun genet har ALTID ål og en afbleget kropsfarve, samt vildtriber på haser og knæ, de er ikke nødvendigvis altid meget tydelig og kan til tider næsten falde i et med grundfarven, hvoraf man af og til skal kigge grundigt efter, de vil dog altid være til stede ved en ægte dun hest, som de øvrige aftegn, det er dog ikke ofte man ser dun heste uden en midsterstolen, som går på tværs af manken, denne ses oftest på heste med agouti genet og sjældnere på ikke agouti bærere trods den dog kan forekomme. de tydeligste aftegn ses som hos andre heste ved de dobbelt genede heste og svagere hos de heste der kun er bære af 1 gen af dun.
Heste der ikke er dun kan også have ål. Ser man derfor en hest som ikke er afbleget i farven og hvor forældrene ikke selv er dun, så må der være tale om en pseudoål. En pseudoål har således ikke noget med dun genet at gøre og heste der ikke er dun men har en pseudoål, vil ikke være i stand til at avle dun føl. Ofte er en pseudoål ikke helt så tydelig som en "ægte" ål, men den kan være ret tydeligt (ses feks hos fjordheste og nogle islændere og shetlandsponyer), og kan derfor ofte forvirre folk. Man mener at disse pseudoål kan skyldes sooty genet. Ikke dun heste kan måske have ål, men de har aldrig de øvrige elementer af vildtype mønstret som dun genet altid giver.
Som sagt fortynder eller afbleger dun genet begge typer pigment.
Dette resulterer i at røde heste fortyndes til det man kalder Red Dun. Ofte bliver denne farve indenfor shetlandsponyere kaldt Cream Dun, men dette er lidt uheldigt idet man andre steder i verden reserverer denne betegnelse for heste der både har cream og dun gen. forsøge at bruge betegnelse Red Dun fra nu af, da denne betegnelse også tydeligt indikerer grundfarven på hesten.
Brune heste fortyndes til den farve man kalder Bay Dun eller Golden Dun. I USA bruger man også betegnelsen Zebra Dun. Igen kan man bruge betegnelsen Bay Dun, da man så direkte forklarer hestens genotype.
Sorte heste afbleges til det man kalder Blue Dun. Man kunne også bruge betegnelsen Black Dun, men Blue Dun er så udbredt i det meste af verden og beskriver farven rigtig godt. I de spansk talende lande samt nogle steder i USA bruger man betegnelsen Grullo eller Grulla (for hhv. hankøn og hunkøn), så denne betegnelse er også god at kende hvis man eks. bruger Color Calculator.
Modsat cream genet har dun genet ikke dobbelt effekt på de heste der er homozygote for genet. Man kan altså ikke se på en dun hest om den er heterozygot eller homozygot for dun genet, man kan gætte ud fra tydeligheden af aftegn, men kun en test ville ha ku vise om der er tale om et ensidet gen (hetrozygot) eller et dobbelt sidet gen.(Homozygot)
Da genet for dun endnu ikke er identificeret, kan man ikke teste direkte for dette gen, men ved hjælp af markører der ligger tæt ved genet, kan man alligevel teste for dun genet, ved en mere kompliceret metode, der kræver hår fra selve ponyen og begge forældre, for at kunne give et sikkert resultat.
Mange buckskin heste kaldes ofte for dun, især af mange engelske avlsforbund.
Dette er uheldigt da denne farve intet har med dun genet at gøre.
Heller ikke selvom en del buckskin heste faktisk kan have en pseudoål.
Det er dog muligt at adskille dem fra eks. golden dun heste alligevel, idet buckskin heste ikke kan have de øvrige elementer af vildtype mønstret, og desuden er hovedet som regel samme farve som kroppen, hvorimod det for det meste er mørkere end kroppen på en dun hest. Se "Cream" siden for mere info om buckskin heste.
Da genet for dun endnu ikke er identificeret, kan man ikke teste direkte for dette gen, men ved hjælp af markører der ligger tæt ved genet, kan man alligevel teste for dun genet, ved en mere kompliceret metode, der kræver hår fra selve ponyen og begge forældre, for at kunne give et sikkert resultat.
Mange buckskin heste kaldes ofte for dun, især af mange engelske avlsforbund.
Dette er uheldigt da denne farve intet har med dun genet at gøre.
Heller ikke selvom en del buckskin heste faktisk kan have en pseudoål.
Det er dog muligt at adskille dem fra eks. golden dun heste alligevel, idet buckskin heste ikke kan have de øvrige elementer af vildtype mønstret, og desuden er hovedet som regel samme farve som kroppen, hvorimod det for det meste er mørkere end kroppen på en dun hest. Se "Cream" siden for mere info om buckskin heste.
D / D2 kopier af Dun. Hest vil have Dun fortynding og udtrykke primitive markeringer. Dun vil blive videregivet på 100% af tiden.
D / ND11 kopi af Dun og en kopi af nd1. Hest vil have Dun fortynding og udtrykke primitive markeringer. Hesten kan videregive dun fortynding eller primitive markeringer uden fortynding.
D / ND21 kopi af Dun og en kopi af nd2. Hest vil have Dun fortynding og udtrykke primitive markeringer. Hesten kan videresende Dunfortynding med primitiv mærkning 50% af tiden.
ND1 / ND12 kopier af nd1. Hesten bliver ikke fortyndet. Varierende niveauer af primitive markeringer er til stede. Hesten vil passere nd1 100% af tiden.
ND1 / ND21 kopi af nd1 og en kopi af nd2. Hesten bliver ikke fortyndet. Varierende niveauer af primitive markeringer er til stede. Hesten vil passere nd1 50% af tiden.
ND2 / ND2 Non Dun
D / ND11 kopi af Dun og en kopi af nd1. Hest vil have Dun fortynding og udtrykke primitive markeringer. Hesten kan videregive dun fortynding eller primitive markeringer uden fortynding.
D / ND21 kopi af Dun og en kopi af nd2. Hest vil have Dun fortynding og udtrykke primitive markeringer. Hesten kan videresende Dunfortynding med primitiv mærkning 50% af tiden.
ND1 / ND12 kopier af nd1. Hesten bliver ikke fortyndet. Varierende niveauer af primitive markeringer er til stede. Hesten vil passere nd1 100% af tiden.
ND1 / ND21 kopi af nd1 og en kopi af nd2. Hesten bliver ikke fortyndet. Varierende niveauer af primitive markeringer er til stede. Hesten vil passere nd1 50% af tiden.
ND2 / ND2 Non Dun
De forskellige nuancer
Der er selvfølgelig. ligesom for grundfarverne, et væld af forskellige nuancer inde for dun farverne. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.
Dun føl har ofte en følpels der er betydeligt lysere end deres endelige farve, og blue dun og bay dun kan være svære at adskille ved at betragte følpelsen da disse kan ligne hinanden utrolig meget.
Avl med dun genet
At dun genet er et simpelt dominant gen betyder at man i modsætning til cream genet godt kan renavle farven. At renavle farven betyder at man godt kan avle sig frem til kun at lave dun føl.
Når en dun hest er heterozygot for dun genet vil den give genet videre til 50% af sine afkom, men hvis den er homozygot for dun genet, vil den altid give et dun gen videre, og dermed altid give dun føl.
Hvilken dun farve afhænger jo så af hvilken grundfarve føllet for. Se siden "Grunfarverne" for at lære mere om nedarvningen af grundfarver.
Hvis man blander en dun med en ikke dun er der som sagt 50% chance for et dun afkom.
Blander man dun med dun er der 75% chance for et dun afkom. Hvor de 25% så vil være homozygote for dun genet.
Er ingen af forældredyrene dun, vil de aldrig kunne lave et dun føl. Heller ikke selvom eventuelle bedste forældre er dun, idet dun genet jo er dominant og ikke kan bæres skjult.
Når en dun hest er heterozygot for dun genet vil den give genet videre til 50% af sine afkom, men hvis den er homozygot for dun genet, vil den altid give et dun gen videre, og dermed altid give dun føl.
Hvilken dun farve afhænger jo så af hvilken grundfarve føllet for. Se siden "Grunfarverne" for at lære mere om nedarvningen af grundfarver.
Hvis man blander en dun med en ikke dun er der som sagt 50% chance for et dun afkom.
Blander man dun med dun er der 75% chance for et dun afkom. Hvor de 25% så vil være homozygote for dun genet.
Er ingen af forældredyrene dun, vil de aldrig kunne lave et dun føl. Heller ikke selvom eventuelle bedste forældre er dun, idet dun genet jo er dominant og ikke kan bæres skjult.
Silver
Silver eller Sølv genet er et dominant gen, der kun virker på sort pigment. Genet (PMEL17) blev kortlagt og identificeret i 2006 og en test er derfor blevet mulig.
Genet virker ved at fortynde det sorte pigment, og effekten er størst i man og hale.
Den sorte hest fortyndes derfor til en farve der hedder silver dapple, hvor kroppen kan være alt fra en mørk chokolade til en blållig grå farve til næsten sort. Man og hale fortyndes til en lys grålig til næsten hvid farve.
Genet har ingen effekt på rødt pigment, og det bæres derfor skjult på røde heste. På brune heste er det kun de sorte ben, man og hale der påvirkes af genet og afbleges på samme måde som for de sort heste. Kroppen forbliver den normale rødbrune farve, nogen gange med et sølvagtigt skær, hvis hesten har en del sorte hår i sin grundfarve. Denne farve kaldes silver bay.
Der har på det seneste været en del debat om hvorvidt sølvgenet overhovede findes hos shetlandspony racen.
Jeg kan sige så meget som at det gør den, om det er berettiget eller ej, synes jeg må være op til den enkelte person selv at vurdere.
Sagen er den at de eneste registrerede shetlandsponyer der til dato er dokumenteret med sølvgen, har tyske blodliner. For en del år siden, sandsynligvis de tidlige 1970'ere blev en lille gruppe Silver Dapple Amerikanske shetlandsponyer importeret til Tyskland. For ca. 10 år siden fandt UK Shetland Pony Stud-Book Society Council ud af at tyskerne stambogsførte både renracede shetlandsponyer, samt blandinger i den samme stambog. For at rydde op i rodet, blev kun ponyer med min. 3 generationer registreret afstamning tilladt at blive i stambogen. Men efter flere generationers avl kan det ikke udelukkes at nogle shetlandsponyer med amerikanske aner højst sandsynlig sluppet igennem denne "oprydning" og er dermed blevet registrerede som renracede og UK registrerede, og teorien er derfor at de silver dapple og silver bay shetlandsponyer vi oplever i Tyskland, stammer fra de amerikanske shetlandsponyer der blev importeret i sin tid. De amerikanske shetlandsponyerer blandt andet blandet med miniature hest samt andre racer hvor vi ved at sølvgenet findes.
UK Shetland Pony Stud-Book Society Council har sidenhen indført en regel om at alle shetlandsponyer der importeres til UK skal kunnespore deres stamdata tilbage til UK stamtavler for at kunne registreres.
Selvom sølvgenets eksistens i shetlandsponyracen muligvis er lidt af et "uheld" synes jeg alligevel at man lige så godt kan tage den til sig når nu den er her. Det er nogle utroligt smukke farver der kommer ud af det.
Nedenfor ses et billede af den eneste shetlandspony i Danmark (så vidt jeg er bekendt) der er bærer af sølv genet.
Olivia er en silver bay hoppe der er importeret fra Tyskland. Nedenfor ses hende og hendes far, der næsten ligner en silver dapple, men som faktisk er silver bay. Den eneste grund til at jeg med sikkerhed kan sige at han må være silver bay er fordi jeg i forbindelse med mit speciale har testet Olivia's genotype, og hun viste sig at være A/A i agouti lokus. Dette betyder at hun må have fået en brun allel fra både sin mor og sin far, og hendes far Luxus må derfor selv være bærer af brun, og derfor have brun grundfarve og ikke sort.
Mange silver dapple heste har de meget karakteristiske tydelige blommer eller dapples, som også ligger til grund for farvens navn.
Føllene fødes helt lyse, med hvide øjenvipper og ofte med stribede hove der som regel forsvinder når føllene er omkring 1 år gamle.
Silver eller Sølv genet er et dominant gen, der kun virker på sort pigment. Genet (PMEL17) blev kortlagt og identificeret i 2006 og en test er derfor blevet mulig.
Genet virker ved at fortynde det sorte pigment, og effekten er størst i man og hale.
Den sorte hest fortyndes derfor til en farve der hedder silver dapple, hvor kroppen kan være alt fra en mørk chokolade til en blållig grå farve til næsten sort. Man og hale fortyndes til en lys grålig til næsten hvid farve.
Genet har ingen effekt på rødt pigment, og det bæres derfor skjult på røde heste. På brune heste er det kun de sorte ben, man og hale der påvirkes af genet og afbleges på samme måde som for de sort heste. Kroppen forbliver den normale rødbrune farve, nogen gange med et sølvagtigt skær, hvis hesten har en del sorte hår i sin grundfarve. Denne farve kaldes silver bay.
Der har på det seneste været en del debat om hvorvidt sølvgenet overhovede findes hos shetlandspony racen.
Jeg kan sige så meget som at det gør den, om det er berettiget eller ej, synes jeg må være op til den enkelte person selv at vurdere.
Sagen er den at de eneste registrerede shetlandsponyer der til dato er dokumenteret med sølvgen, har tyske blodliner. For en del år siden, sandsynligvis de tidlige 1970'ere blev en lille gruppe Silver Dapple Amerikanske shetlandsponyer importeret til Tyskland. For ca. 10 år siden fandt UK Shetland Pony Stud-Book Society Council ud af at tyskerne stambogsførte både renracede shetlandsponyer, samt blandinger i den samme stambog. For at rydde op i rodet, blev kun ponyer med min. 3 generationer registreret afstamning tilladt at blive i stambogen. Men efter flere generationers avl kan det ikke udelukkes at nogle shetlandsponyer med amerikanske aner højst sandsynlig sluppet igennem denne "oprydning" og er dermed blevet registrerede som renracede og UK registrerede, og teorien er derfor at de silver dapple og silver bay shetlandsponyer vi oplever i Tyskland, stammer fra de amerikanske shetlandsponyer der blev importeret i sin tid. De amerikanske shetlandsponyerer blandt andet blandet med miniature hest samt andre racer hvor vi ved at sølvgenet findes.
UK Shetland Pony Stud-Book Society Council har sidenhen indført en regel om at alle shetlandsponyer der importeres til UK skal kunnespore deres stamdata tilbage til UK stamtavler for at kunne registreres.
Selvom sølvgenets eksistens i shetlandsponyracen muligvis er lidt af et "uheld" synes jeg alligevel at man lige så godt kan tage den til sig når nu den er her. Det er nogle utroligt smukke farver der kommer ud af det.
Nedenfor ses et billede af den eneste shetlandspony i Danmark (så vidt jeg er bekendt) der er bærer af sølv genet.
Olivia er en silver bay hoppe der er importeret fra Tyskland. Nedenfor ses hende og hendes far, der næsten ligner en silver dapple, men som faktisk er silver bay. Den eneste grund til at jeg med sikkerhed kan sige at han må være silver bay er fordi jeg i forbindelse med mit speciale har testet Olivia's genotype, og hun viste sig at være A/A i agouti lokus. Dette betyder at hun må have fået en brun allel fra både sin mor og sin far, og hendes far Luxus må derfor selv være bærer af brun, og derfor have brun grundfarve og ikke sort.
Mange silver dapple heste har de meget karakteristiske tydelige blommer eller dapples, som også ligger til grund for farvens navn.
Føllene fødes helt lyse, med hvide øjenvipper og ofte med stribede hove der som regel forsvinder når føllene er omkring 1 år gamle.
Z / Z homozygotHest testet homozygot til sølv fortynding (To kopier af sølv allel påvist).Sortbaserede heste har en chokoladekrop med hør og hale. Bay-baserede heste vil have lysere nedre ben og flaxen mane og hale.
n / Z heterozygotHest testet heterozygotisk for sølv fortynding (En kopi af sølv allel påvist).Sortbaserede heste har en chokoladekrop med hør og hale. Bay-baserede heste vil have lysere nedre ben og flaxen mane og hale.
n / n Negativn / n - Negativ: Hest testet negativ for sølvfortynding.
n / Z heterozygotHest testet heterozygotisk for sølv fortynding (En kopi af sølv allel påvist).Sortbaserede heste har en chokoladekrop med hør og hale. Bay-baserede heste vil have lysere nedre ben og flaxen mane og hale.
n / n Negativn / n - Negativ: Hest testet negativ for sølvfortynding.
De forskellige nuancer
Der er selvfølgelig. ligesom for grundfarverne, et væld af forskellige nuancer inden for silver farverne. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.
Man mener også at homozygoterne, altså dem der bærer dobbelt silver gen, fortyndes en anelse mere end heterozygoterne. Det er derfor muligt at det kun er homozygoterne der kan opnå den mest spektakulære kontrast mllem den næste helt sorte kropsfarve og den kridhvide man og hale.
Man mener også at homozygoterne, altså dem der bærer dobbelt silver gen, fortyndes en anelse mere end heterozygoterne. Det er derfor muligt at det kun er homozygoterne der kan opnå den mest spektakulære kontrast mllem den næste helt sorte kropsfarve og den kridhvide man og hale.
Silver Dapple
Silver Bay
Silver Bay farven kan meget let forveksles med en rød hest med lys man og hale, for i realiteten er det jo det den kan se ud til, selvom genetikken bag er en helt anden og bygger på brun, hvilket man da også ser på de mørkere ben.
Avl med Silver genet
Silver genet er jo som sagt dominant og derfor behøver kun en af forældrene a have genet for a føllet kan få farven. For at genet kommer til udtryk kræver det dog at føllets grundfarve ikke er rød, idet genet ingen effekt har på det røde pigment. For heste der er heterozygote for silver genet vil det blive givet videre til 50% af afkommene. Eventuelle røde føl, kan være bærere af genet.
Heste der er homozygote vil altid give et silver gen videre, og alle føl med sort eller brun grundfarve vil dermed blive hhv. silver dapple og silver bay. Alle røde føl vil være bærere af genet.
Heste der er homozygote vil altid give et silver gen videre, og alle føl med sort eller brun grundfarve vil dermed blive hhv. silver dapple og silver bay. Alle røde føl vil være bærere af genet.
Mushroom
Mushroom faren er en forholdvis nyopdaget og meget sjælden farve hos shetlandsponyerne.
Den er indtil videre kun registreret hos denne race.
Det har vist sig at stort set alle de sølvtonede shetlandsponyer der findes, i virkeligheden slet ikke er bærere af sølvgenet/silver genet (med undtagelse af nogle få tyske ponyer der sandsynligvis har arvet sølv genet fra amerikanske silver dapple shetlandsponyer der blev blandet ind i avlen for mange år siden).
Farven kaldes derfor nu for Mushroom, for ikke at blande den sammen med sølvgenet.
Da dette gen er et helt nyt og endnu uopdaget gen, ved man ikke meget om det, men i modsætning til silver genet der er dominant og virker på sort piment, så ser mushroom genet ud til at være recessivt og kun virke på rød grundfarve. i forbindelse med et speciale, testet man 50 sølvtonede shetlandsponyer og en tysk silver bay shetlands hoppe. Kun den tyske hoppe testede positivt for silver genet, de øvrige 50 testede alle negative for sølvgenet og viste sig at have rød grundfarve. I samarbejde med en amerikansk forsker vil man nu forsøge at kortlægge genet og identificere mutationen der ligger bag, således at en test for dette gen kan blive mulig.
Farven mushroom kan ligne silver dapple utroligt meget, men nogle få forskelle er der.
Der ses sjældent blommer/dapples som ved silver dapple, føllene har som regel ikke de samme stribede hove og hvide øjenvipper, og så har mushroom hestene stor tendens til at afblege i solen.
Nedenfor ses ponyen Zilver Sun, med manen flyvende, hvilket fint viser kontrasten mellem den afblegede lyse pels, og den mørkere pels der har været beskyttet fra solen under den tykke man.
Den er indtil videre kun registreret hos denne race.
Det har vist sig at stort set alle de sølvtonede shetlandsponyer der findes, i virkeligheden slet ikke er bærere af sølvgenet/silver genet (med undtagelse af nogle få tyske ponyer der sandsynligvis har arvet sølv genet fra amerikanske silver dapple shetlandsponyer der blev blandet ind i avlen for mange år siden).
Farven kaldes derfor nu for Mushroom, for ikke at blande den sammen med sølvgenet.
Da dette gen er et helt nyt og endnu uopdaget gen, ved man ikke meget om det, men i modsætning til silver genet der er dominant og virker på sort piment, så ser mushroom genet ud til at være recessivt og kun virke på rød grundfarve. i forbindelse med et speciale, testet man 50 sølvtonede shetlandsponyer og en tysk silver bay shetlands hoppe. Kun den tyske hoppe testede positivt for silver genet, de øvrige 50 testede alle negative for sølvgenet og viste sig at have rød grundfarve. I samarbejde med en amerikansk forsker vil man nu forsøge at kortlægge genet og identificere mutationen der ligger bag, således at en test for dette gen kan blive mulig.
Farven mushroom kan ligne silver dapple utroligt meget, men nogle få forskelle er der.
Der ses sjældent blommer/dapples som ved silver dapple, føllene har som regel ikke de samme stribede hove og hvide øjenvipper, og så har mushroom hestene stor tendens til at afblege i solen.
Nedenfor ses ponyen Zilver Sun, med manen flyvende, hvilket fint viser kontrasten mellem den afblegede lyse pels, og den mørkere pels der har været beskyttet fra solen under den tykke man.
Herudover er nuancerne af mushroom ofte noget lysere end silver dapple, selvom de mørkeste mushroom sagtens kan blive lige så mørke som mange af de silver dapple heste.
En mushroom pony har en kropsfarve der varierer fra lys cremet til mørk grå.
Man og hale er enten hvide eller lyse grå/sølvtonede nuancer.
Ofte kan der komme flere sorte hår i man og hale med årene, hvorfor en mushroom pony med hvid man og hale godt kan ende med grå/sølv man og hale.
En mushroom pony har en kropsfarve der varierer fra lys cremet til mørk grå.
Man og hale er enten hvide eller lyse grå/sølvtonede nuancer.
Ofte kan der komme flere sorte hår i man og hale med årene, hvorfor en mushroom pony med hvid man og hale godt kan ende med grå/sølv man og hale.
Farven på kroppen kan også varierer meget, og kan også blive mørkere med alderen. Den varierer dog som nævnt også meget henover året. Mange af de lyse nuancer af mushroom forbliver dog lyse hele livet.
henholdsvis som 2 og 4 års.
som hhv. føl og 1 års.
Indtil videre angives genet altså Mushroom, med den foreslåede genetiske forkortelse "mu" med små bogstaver idet der er tale om en recessiv allel.
Som sagt er der indtil videre kun registreret og testet mushroom ponyer med rød grundfarve.
Vi går derfor ud fra at genet ingen effekt har på sort pigment. Men hvis genet skulle virke på alt rødt pigment, skulle man jo forvente at evt. brune heste med to mushroom gener også ville påvirkes pga. de røde hår på kroppen.
I så fald burde det jo resultere i en mushroom farvet hest men med sort man og hale og sorte ben. Ligesom en buckskin hest er gylden men med sort ben, man og hale.
Dette er dog aldrig registreret, så indtil videre er den bedste teori at mushroom genet i virkeligheden er en allel i E-lokus, som er koblet til den recessive røde "e" allel.
Dette vil man forhåbentlig få mulighed for at teste med hjælp fra Gus Colthran. Og hvis vi finder mutationen er ligger til grund for farven ,vil det blive muligt at teste for denne også.
Som sagt er der indtil videre kun registreret og testet mushroom ponyer med rød grundfarve.
Vi går derfor ud fra at genet ingen effekt har på sort pigment. Men hvis genet skulle virke på alt rødt pigment, skulle man jo forvente at evt. brune heste med to mushroom gener også ville påvirkes pga. de røde hår på kroppen.
I så fald burde det jo resultere i en mushroom farvet hest men med sort man og hale og sorte ben. Ligesom en buckskin hest er gylden men med sort ben, man og hale.
Dette er dog aldrig registreret, så indtil videre er den bedste teori at mushroom genet i virkeligheden er en allel i E-lokus, som er koblet til den recessive røde "e" allel.
Dette vil man forhåbentlig få mulighed for at teste med hjælp fra Gus Colthran. Og hvis vi finder mutationen er ligger til grund for farven ,vil det blive muligt at teste for denne også.
De forskellige nuancer
Der er selvfølgelig ligesom der er for den røde farve, et væld af forskellige nuancer indenfor mushroom farven. Disse kan varierer fra hest til hest men også hos den enkelte hest i forhold til alder, årstid osv.
Det kan være svært at tro at alle de nedenstående ponyer rent faktisk har rød grundfarve.
Det kan være svært at tro at alle de nedenstående ponyer rent faktisk har rød grundfarve.
Avl med Mushroom genet
Genet er som sagt recessivt, og farven kommer derfor kun til udtryk hos de ponyer der er homozygote for genet, hvikket betyder at genet skal komme fra både mor og far. Det betyder også at genet kan bæres skjult hos alle farver af heste, så længe disse bare er heterozygote for genet. Da farven kun kommer til udtryk på rød grundfarve kan genet også bæres skjult hos homozygoter, såfremt grundfarven er en anden end rød.
Idet mushroom genet er recessivt og kun ses på rød grundfarve er det muligt at renavle farven.
Det betyder at der er 100% chance for at få et mushroom føl, hvis man blander en mushroom med en mushroom.
Bruger man derimod en mushroom på en rød der er bærer af genet, er der 50% chance for at få et mushroom føl.
To røde ponyer der begge er bærer af genet vil have 25% chance for at få et mushroom føl.
Idet genet ikke ser ud til at have effekt på andet end den røde grundfarve, så vil chancen for mushroom mindskes hvis hoppen eller hingsten eks. har sort grundfarve istedet for rød.
Idet mushroom genet er recessivt og kun ses på rød grundfarve er det muligt at renavle farven.
Det betyder at der er 100% chance for at få et mushroom føl, hvis man blander en mushroom med en mushroom.
Bruger man derimod en mushroom på en rød der er bærer af genet, er der 50% chance for at få et mushroom føl.
To røde ponyer der begge er bærer af genet vil have 25% chance for at få et mushroom føl.
Idet genet ikke ser ud til at have effekt på andet end den røde grundfarve, så vil chancen for mushroom mindskes hvis hoppen eller hingsten eks. har sort grundfarve istedet for rød.
Champange Genet.
Champange er et fortyndings gen, der fortynder pelsen på hesten samt, skind og øjnfarve.
Genet er single dominant. Hvis hesten har et crem/perarl fortyndingsgen, vil resultatet blive en forhøjet fortynding.
Champanges nøgle carakteristika´s.
græskar eller pinkish hud der er fregnede i mindre eller højre grad omkring mule og øjne.
bronze eller goldish glans i hårene,så hesten får et metallisk skær over pelsen i solen, hvilket gør det svært at vudere om der er tale om pearl eller champange ved feks cream genet heste med både pearl og champange gener, pearl gir dog ikke fregner, dette kan dog igen snyde da begge gener kan påvirke samtidig.
Øjne der er lyseblå ved fødslen, men skifter farve til lysnede blå, gullige, grønlige eller blålige med påvirkning af de andre farver i mere eller mindre grad.
Følpelsen starter altid mørkere ud og skifter så til lysere når følpelsen fældes væk
Både gold og Amber udtrykket af champange genet, falmer ofte så det ligner meget lig cream effekter (palomino &buckskin)
champange genet er fundet inden for tennessee walking horses, american saddlebreds, Misouri foxtrotters, American quarter horses, American paint, American cream draft horses, Spanish horse (P.R.E); Lusitano horses, Akhel teke horses og en del forskellige typer af ponyer og minirature heste.
Champange heste er født med lys pink hud og klare blå øjne der tager nogle år helt at skifte farve, det ses dog ofte ved to års alderen at farven begynder at ændre sig stille og roligt, der kan dog godt gå nogle år før farven er helt skiftet, oftest ender de ud hasselfarvet eller amber (gullish), mere sjælnere grønne, det sker dog.
Som voksne har huden måske bibeholdt det græskarfarvede med fregner udseene (gold og amber champange) men andre farver kan kopiere dette, og andre champange heste mørkner med tiden til næsten helt almene farver i voksen alderen.
både gold og amber udtrykket af champange genet er mest tydeligt at se hos føl eller ungheste. efterhånden som de ældes falmer de ofte til at ligene meget lig cream fortyndet heste.
Classic Champange (sort baseret) bibeholæder en ubetvivlelig fortyndet brun grålig farve gennem hele livet.
Når Champange dukker op i forlængelse af et cream fortyndings gen, er effekten meget sammenlignelig med en dobbelt fortyndet cream hest. (cremello + Cremello ect). Dog når samlignet med cream genet, vil Champange genet være mere levende og genskærende i sit udseende. nogle Champange heste har sommetider omvendte dappels i pelsen, der gør den endnu mere levende at se på.
Champange er ikke et nyt gen, men det er først for nyligt rigtigt blevet annerkendt, det bliver dog ofte samlignet med feks palominoer, bukskin og endda dun. Betegnelsen Champange blev givet til genet af Champange Lady Diane, som blev født i 1969, og var den første hest der nogen sinde blev gennemgående farve analyseret. på daværende tidspunkt troede man at det var en ny mutation.vi ved nu at genet har været tilstede helt fra hestenes begyndelse, det er bare først nu blevet opdaget og identits kodet.
En mindre kendt vertion af Champange, som sjældent ses er Sable champange, som er udfaldet af dun genet påvirket af Champange genet og et eller flere creamgener, samt pearl. de er typisk meget karekteristiske fortyndet, med stadig bibeholdene ål ned af ryggen, af endnu ikke kendte årsager, som der testes i, beholder hestene sjældent resten af de typiske dun aftegn, oftes ses kun ålen værende tilbage, hestene beholder dog ofte ogsaås mørke maner og haler, samt mørkere ben.
Champange + rød = red champange
Champange + brun = bay Champange
Champange + Sort = black champange
Champange + Rød + cream = Gold Champange
Champange + Brun + cream = Amber Champange
Champange + Sort + cream = Classic Champange
Champange + cream/ pearl = Ivory champange.
Champange + dun = sable champange
Genet er single dominant. Hvis hesten har et crem/perarl fortyndingsgen, vil resultatet blive en forhøjet fortynding.
Champanges nøgle carakteristika´s.
græskar eller pinkish hud der er fregnede i mindre eller højre grad omkring mule og øjne.
bronze eller goldish glans i hårene,så hesten får et metallisk skær over pelsen i solen, hvilket gør det svært at vudere om der er tale om pearl eller champange ved feks cream genet heste med både pearl og champange gener, pearl gir dog ikke fregner, dette kan dog igen snyde da begge gener kan påvirke samtidig.
Øjne der er lyseblå ved fødslen, men skifter farve til lysnede blå, gullige, grønlige eller blålige med påvirkning af de andre farver i mere eller mindre grad.
Følpelsen starter altid mørkere ud og skifter så til lysere når følpelsen fældes væk
Både gold og Amber udtrykket af champange genet, falmer ofte så det ligner meget lig cream effekter (palomino &buckskin)
champange genet er fundet inden for tennessee walking horses, american saddlebreds, Misouri foxtrotters, American quarter horses, American paint, American cream draft horses, Spanish horse (P.R.E); Lusitano horses, Akhel teke horses og en del forskellige typer af ponyer og minirature heste.
Champange heste er født med lys pink hud og klare blå øjne der tager nogle år helt at skifte farve, det ses dog ofte ved to års alderen at farven begynder at ændre sig stille og roligt, der kan dog godt gå nogle år før farven er helt skiftet, oftest ender de ud hasselfarvet eller amber (gullish), mere sjælnere grønne, det sker dog.
Som voksne har huden måske bibeholdt det græskarfarvede med fregner udseene (gold og amber champange) men andre farver kan kopiere dette, og andre champange heste mørkner med tiden til næsten helt almene farver i voksen alderen.
både gold og amber udtrykket af champange genet er mest tydeligt at se hos føl eller ungheste. efterhånden som de ældes falmer de ofte til at ligene meget lig cream fortyndet heste.
Classic Champange (sort baseret) bibeholæder en ubetvivlelig fortyndet brun grålig farve gennem hele livet.
Når Champange dukker op i forlængelse af et cream fortyndings gen, er effekten meget sammenlignelig med en dobbelt fortyndet cream hest. (cremello + Cremello ect). Dog når samlignet med cream genet, vil Champange genet være mere levende og genskærende i sit udseende. nogle Champange heste har sommetider omvendte dappels i pelsen, der gør den endnu mere levende at se på.
Champange er ikke et nyt gen, men det er først for nyligt rigtigt blevet annerkendt, det bliver dog ofte samlignet med feks palominoer, bukskin og endda dun. Betegnelsen Champange blev givet til genet af Champange Lady Diane, som blev født i 1969, og var den første hest der nogen sinde blev gennemgående farve analyseret. på daværende tidspunkt troede man at det var en ny mutation.vi ved nu at genet har været tilstede helt fra hestenes begyndelse, det er bare først nu blevet opdaget og identits kodet.
En mindre kendt vertion af Champange, som sjældent ses er Sable champange, som er udfaldet af dun genet påvirket af Champange genet og et eller flere creamgener, samt pearl. de er typisk meget karekteristiske fortyndet, med stadig bibeholdene ål ned af ryggen, af endnu ikke kendte årsager, som der testes i, beholder hestene sjældent resten af de typiske dun aftegn, oftes ses kun ålen værende tilbage, hestene beholder dog ofte ogsaås mørke maner og haler, samt mørkere ben.
Champange + rød = red champange
Champange + brun = bay Champange
Champange + Sort = black champange
Champange + Rød + cream = Gold Champange
Champange + Brun + cream = Amber Champange
Champange + Sort + cream = Classic Champange
Champange + cream/ pearl = Ivory champange.
Champange + dun = sable champange
Ch / Ch Champagne Positivt for dominerende champagnegen, der besidder to arvede kopier. Frakke vil blive fortyndet i overensstemmelse hermed. Vil videregive champagnegen til alle føle uanset kompis.
n / Ch Champagne Positivt for dominerende champagnegen, der besidder en arvelig kopi. Frakke vil blive fortyndet i overensstemmelse hermed. Vil passere champagne gen til ca. 50% af føllene, når de opdrættes.
n / n Negativ Ikke-champagnehest.
n / Ch Champagne Positivt for dominerende champagnegen, der besidder en arvelig kopi. Frakke vil blive fortyndet i overensstemmelse hermed. Vil passere champagne gen til ca. 50% af føllene, når de opdrættes.
n / n Negativ Ikke-champagnehest.
Pearl Genet
Perle er en lag fortyndings modifikator. Et af de nyeste heste-farvegener, der skal kortlægges til kommerciel genetisk testning, er kun blevet bekræftet af nogle få racer og anses generelt for at være et af de sjældnere af alle farveegenskaber. Tilstedeværelsen af perlegenet er blevet bekræftet i racer af iberisk oprindelse, såsom den spanske hest Lusitano og purebred, og den er teoretiseret til at være til stede i den spanske Mustang. Hvor der findes at være til stede i American Quarter hesten, omtales perlefortynding regelmæssigt som "Barlink Factor."
Perlefortynding er et recessivt gen og vil derfor kun påvirke kappen af den bærende hest, hvis:
1) To arvede kopier af genet er til stede. Heste, der bærer to eksemplarer af perle, vil have en lettet jakke, mane og hale, udover lyse øjenfarver på grund af pigmentændringer forårsaget af genet.
2) Cremefortyndingsgenet er også til stede i den perlebærende hest. Det er blevet bekræftet, at det dominerende creme-gen vil aktivere perlefænotypen, hvis de to gener er til stede. Heste, der er positive for både creme og perle, vil udvise en dobbeltfortyndet fænotype, igen med en stærk blegfarvefarve, der ligner den af heste, som er homozygote for cremegenet.
Perlefortynding virker ikke, hvis en hest er heterozygot til egenskaben, men negativ for cremefortyndingsgenet, hvilket betyder, at en enkelt arvelig kopi af perlegenet alene ikke vil påvirke bærerens fænotype. Heterozygote perleheste kan opdrætte fortyndede afkom, hvis de opdrættes til en anden perlebærer eller en cremefortyndet hest. Farveændringerne fra den visuelle pelsfarve forårsaget af perlefortynding er baseret på hestens fundamentfarve. F.eks. Vil fænotypen i en dobbeltperlebugt variere fra fænotypen af en dobbeltpearl kastanje.
Prl / Prl homozygotHesten er positiv til perle og bærer to arvede kopier af genet. Fænotypen af den homozygote perlehest vil være af fortyndet udseende uanset tilstedeværelsen af flødefortynding. Den homozygote perleprøve vil passere perlegenet til 100% af føllene, men må kun producere fortyndede afkom, hvis de opdrættes til en anden perle eller flødebærer.
n / Prl heterozygot Hesten er positiv til perle, idet den har arvet træk fra en forælder. Ingen visuel ændring til bærende hest, bortset fra i den yderligere tilstedeværelse af cremefortyndingsgenet. Hesten vil passere perlefortyndingsgenet til ca. halvdelen af føllene, når de opdrættes.
n / n Negativ Hest kan betragtes som en ikke-bærer af perlegenet.
n / Prl heterozygot Hesten er positiv til perle, idet den har arvet træk fra en forælder. Ingen visuel ændring til bærende hest, bortset fra i den yderligere tilstedeværelse af cremefortyndingsgenet. Hesten vil passere perlefortyndingsgenet til ca. halvdelen af føllene, når de opdrættes.
n / n Negativ Hest kan betragtes som en ikke-bærer af perlegenet.